Unge journalister dokumenterer klimakrisen på transatlantisk udstilling
The Nordic-Canadian Fellowship in Environmental Journalism blev indstiftet i 2021 og gav unge journalister mulighed for at ansøge om deltagelse i et grænseoverskridende lærings- og inspirationsforløb på 18 måneder med fokus på både lokale og globale konsekvenser af klimakrisen. Der er blevet lagt vægt på evidensbaseret historiefortælling med respekt for de involverede lokalsamfund og -befolkninger.
"Når det gælder klimatiltag på globalt plan, er det de unge, der går forrest. I takt med at klimakrisen forværres, kommer slagkraftig journalistik fra de unges side til at spille en større og større rolle i forhold til at stille skarpt på vigtige emner og stille magthaverne til ansvar," udtalte den canadiske journalist og programkoordinator Lex Harvey i starten af forløbet.
Resultatet kan nu ses på Harbourfront Centre i Toronto som en del af de sidste måneder af den ét år lange nordiske kultursatsning i Canada, Nordic Bridges
Når det gælder klimatiltag på globalt plan, er det de unge, der går forrest. I takt med at klimakrisen forværres, kommer slagkraftig journalistik fra de unges side til at spille en større og større rolle i forhold til at stille skarpt på vigtige emner og stille magthaverne til ansvar.
Meldinger fra klimafronten
Udstillingen danner rammen om historier om håb, resiliens og forandring fortalt af unge, som selv er vokset op med klimakrisen. Den stiller kritiske spørgsmål på et kritisk tidspunkt i historien og viser styrken ved tværkulturelt samarbejde mellem mennesker på hver sin side af et ocean.
Den åbner kort efter FN’s klimatopmøde COP27 i Sharm el Sheikh og i kølvandet på biodiversitetskonferencen COP15 i Montreal, som slutter i disse dage. Dermed fungerer den som et nyt perspektiv i den verdensomspændende dialog, vi befinder os midt i.
De unge journalister har været vidt omkring, blandt andet i Grønland, hvor Teaghan Haysom og Thomas Kellerman Hansen talte med fiskere, som står over for klimaforandringens store paradoks. På den ene side er de varmere havstrømme en fordel, fordi de giver en større og mere varieret fangst, men de er også en trussel mod selve grundlaget for deres kultur, hvilket giver dem en ambivalent indstilling til forandringerne.
Andre deltagere i programmet har fokuseret på biodiversitet, blandt andet Fern Marmont og Ólöf Rún Erlendsdottír, som har dækket kampen for at skabe og bevare skov i Island og Canada, Joël Ngomi og Sara Tingström, som har undersøgt bylandbrug og den omstilling til et økologisk mindset, som de bringer med sig, samtidig med at de både skaber en tilknytning til naturen for byboerne og social retfærdighed i udsatte områder.
Cirkulære systemer på fremmarch
Tekstil står for 10 % af den globale CO2-udledning, og Andrea Kunz Skrede og Erica Ngao har set nærmere på Nordens bestræbelser på at blive førende inden for bæredygtig mode – en ambition, som står i skærende kontrast til både produktions- og forbrugsmønstrene i Norden trods de mange innovative designere og virksomheder, der kæmper for at udvikle cirkulære virksomhedsmodeller, som de to journalister viser.
De oprindelige folk i det nordlige Canada, som Laurie Trottier har interviewet, lever et bæredygtigt liv af en helt anden slags og fortæller om de mange løsninger, som de kan tilbyde verden, når det gælder bæredygtig sameksistens med planter og dyr. Lauren Beauchamp og Norah Lång har mødt samiske rensdyrhyrder, som forsøger at beskytte deres levebrød mod store, internationale virksomheder, og de fortæller også om deres erfaringer som oprindeligt folk med at sameksistere med naturen på godt og ondt.
Sætter ord på deres historier
Fællesnævneren for alle de historier, som de unge journalister fortæller, er målet om at engagere sig i befolkninger og lokalsamfund, der er blevet påvirket af klimaforandringer, og fortælle deres historier i øjenhøjde og med de lokales egen stemme.
Det tydeligste eksempel på dette er den højst personlige berettelse om klimaforandringer i Grønland, som kommer helt tæt på og sætter punktum for den antologi, der er lavet til Dispatches-udstillingen. Diellza Murtezaj og Meral Jamal besøger et lokalsamfund i Vestgrønland, som på alle måder er væsensforskelligt fra alt, de har oplevet før, og de sammenfatter deres indtryk af et samfund i forandring med disse ord om en sejltur med deres vært, Akatu Jakobsen:
”Det var et af de øjeblikke, hvor man lader ordene hvile, og bare prøver at være bevidst om følelsen af at være til stede. Som ung journalist er det ikke altid, man bliver bedt om at mærke efter, hvordan tingene føles. Journalistik er baseret på fakta, på det fysiske, og på ting, der bliver sagt og gjort. Men klimaforandring er i lige så høj grad følelser, som det er fakta. Og erkendelsen af, at mennesker som Akatu Jakobsen ser deres omgivelser forandres, ofte uden at have nogen indflydelse på, hvordan de skal bevares, gav os et værdifuldt indblik i, hvad det er for en virkelighed, de lever sig i.”
Klimajournalister
The Nordic-Canadian Fellowship in Environmental Journalism var en unik mulighed for nyslåede journalister i alderen 18-25 år fra Norden og Canada. De unge deltagere samarbejdede med otte forskellige mentorer og lærte både grundlæggende egenskaber og mere komplekse journalistiske færdigheder. Som man kan se på Dispatches-udstillingen har det ført til imponerende resultater.
“Dette program har vist betydningen af journalistik – og især miljøjournalistik – som spænder over landegrænser,” konkluderer programkoordinator Lex Harvey.
Dispatches-udstillingen kan ses fra 8. december til 8. januar 2023. Men de bånd, der er blevet knyttet mellem de unge deltagere, vil bestå i mange år og forhåbentlig fungere som drivkraft for at dokumentere de konsekvenser af klimakrisen, som vi har i vente.
Der er ingen planer om, at udstillingen skal på turne, men bogen ”Dispatches” publiceres online i 2023.
Om The Nordic-Canadian Fellowship in Environmental Journalism
The Nordic-Canadian Fellowship in Environmental Journalism” giver unge journalister fra Norden og Canada mulighed for at få ny viden og etablere nye samarbejder. Programmet ledes af Harbourfront Centre i Toronto som en del af kultursatsningen Nordic Bridges 2022 og med støtte fra Nordisk Ministerråd.