Grænsehindringsrådet får styrket mandat i krisetider
Coronapandemien har vist, at kriser kan være en udfordring for den frie bevægelighed i Norden. Pandemien har også vist, at Grænsehindringsrådet kan spille en vigtig rolle i arbejdet med at sikre mobiliteten mellem de nordiske lande i tilfælde af kriser.
Det er noget, som de nordiske samarbejdsministre vil værne om, og derfor tydeliggøres Grænsehindringsrådets rolle i krisetider i deres mandat for 2022-2024.
Samarbejde mellem flere aktører
Ifølge det nye mandat skal Grænsehindringsrådet med kort varsel kunne indsamle informationer og underrette regeringerne om mobilitetsforhindringer, der opstår i krisetider, samt foreslå løsninger og stille sin viden til rådighed, når den efterspørges.
Arbejdet skal foregå i samarbejde med nordiske og grænseregionale netværk, blandt andet Nordisk Ministerråds informationstjeneste Info Norden samt de grænseregionale informationstjenester Øresunddirekt, Nordkalottens gränstjänst/grensetjeneste og Grensetjänsten Norge-Sverige. Derudover styrkes samarbejdet og kontakten med Nordisk Råd i grænsehindringsarbejdet.
Vigtigt arbejde for vision 2030
Det nye mandat styrker også samarbejdet mellem Grænsehindringsrådet og de nordiske samarbejdsministre. Fra og med 2022 skal parterne mødes mindst en gang om året for at indgå i dialog og udveksle information.
– Det er helt afgørende, at arbejdet for den frie bevægelighed sker i et problemfrit samarbejde mellem samtlige relevante aktører. Det nye mandat definerer Grænsehindringsrådets og andre centrale aktørers roller i det arbejde. Alle skal løfte i flok, hvis vi skal nå målene i vores vision om at blive verdens mest integrerede og bæredygtige region i 2030, siger Finlands minister for nordisk samarbejde og ligestilling, Thomas Blomqvist, som er formand for de nordiske samarbejdsministre i 2021.
Vigtigt at forhindre, at der opstår nye hindringer
Grænsehindringsrådet skal fremover også sikre børne- og ungdomsperspektivet og handicapperspektivet ved at invitere repræsentanter fra Ungdommens Nordiske Råd samt Handicaprådet til sine møder.
– Eliminering af grænsehindringer står højt på den nordiske dagsorden, så vi kan nå vores vision, men vi står også over for den udfordring, at der opstår nye grænsehindringer i forbindelse med ny, national lovgivning og ved indførelse af forordninger fra EU/EØS. I vores nye mandat sætter de nordiske samarbejdsministre også fokus på dette, og det er et vigtigt signal til landene, siger Vibeke Hammer Madsen, som bliver Grænsehindringsrådets formand i 2022.
Grænsehindringsrådets medlemmer 2022
Samtidig med at det nye mandat træder i kraft, er Grænsehindringsrådets sammensætning i 2022 også blevet slået fast. Regeringerne i de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland har udpeget følgende medlemmer til rådet i 2022:
Vibeke Hammer Madsen, Norge (formand 2022)
Annette Lind, Danmark
John Johannessen, Færøerne
Kimmo Sasi, Finland
Max Andersson, Åland
Siv Friðleifsdóttir, Island
Sven-Erik Bucht, Sverige
Grønland, vælger senere
Grænsehindringsrådet er et politisk nedsat, men uafhængigt organ, som har til opgave at arbejde for en integreret nordisk region, hvor borgerne nemt kan arbejde, flytte, studere og starte virksomhed på tværs af de nordiske grænser. Rådet fik sin opgave af de nordiske regeringer i 2014.
