Nordisk Råd afholder internationalt topmøde om Ukraine

02.09.22 | Nyhed
Kristina Hafoss, ukrainske ambassadören Mykhailo Vydoinyk och Erkki Tuomioja på Nordiska rådets temasessioen 2022.
Fotograf
Lars Dareberg / Norden.org

Ukraine var også temaet på Nordisk Råds temasession i marts 2022. Dengang deltog den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk (i mitden), som her ses sammen med rådsdirektør Kristina Háfoss og rådets præsident Erkki Tuomioja.

Ruslands krig i Ukraine er i fokus, når Nordisk Råd samles til møder i Reykjavik den 5.-7. september. På programmet er der blandt andet et internationalt topmøde med parlamentarikere fra Baltikum, repræsentanter fra Ukraine samt oppositionen i Rusland og Belarus.

Formålet med det to dage lange topmøde er blandt andet at få en opdatering af den aktuelle situation i Ukraine, lade oppositionspolitikerne fortælle om deres kamp i Rusland og Belarus og sammen drøfte, hvordan vi kommer videre. Hensigten er også at se nærmere på, hvordan de baltiske og nordiske lande eventuelt kan hjælpe en positiv udvikling i regionen på vej på længere sigt.

Nordisk Råd og Baltisk Forsamling er værter for topmødet. De to parlamentariske organisationer har et tæt samarbejde og mødes hvert år. På grund af den russiske invasion af Ukraine er der i år også blevet inviteret repræsentanter fra Ukraine og fra den russiske og belarussiske opposition.

Vigtigt at vise støtte

På topmødet deltager blandt andet Lesia Vasylenko, medlem af det ukrainske parlament, og Elina-Alem Kent, som er journalist ved det ukrainske nyhedssite Kyiv Independent.

Fra Rusland kommer Jevgenia Kara-Murza, som arbejder for Free Russia Foundation og er hustru til den fængslede russiske oppositionspolitiker Vladimir Kara-Murza. Fra Belarus deltager blandt andre Franak Viacorka, som er chefrådgiver for oppositionslederen Svetlana Tichanovskaja.

Også Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir og udenrigsminister Thórdís Kolbrún Reykfjörd Gylfadóttir deltager på mødet mandag den 5. september.  

– Nordisk Råds og Baltisk Forsamlings arbejde er baseret på flere års tradition for demokrati, åbenhed og fredelig sameksistens, som er værdier, der er utroligt vigtige i dag. Det er lige så vigtigt at støtte Ukraine i deres forsvarskamp, som det er at opretholde kontakten og yde støtte til dem, der modsætter sig krigspolitikken i Rusland og Belarus. Den demokratiske opposition er trængt, idet personer, der modsætter sig krigspolitikken risikerer lange fængselsstraffe eller det, der er værre, siger Nordisk Råds præsident Erkki Tuomioja.

Ukraine og Belarus øverst på dagsordenen

Ukraine har domineret Nordisk Råds udenrigspolitiske agenda siden den russiske angrebskrig blev indledt den 24. februar. Rådet har fordømt Rusland i utvetydige vendinger og udtrykt sin helhjertede støtte til Ukraine. På Nordisk Råds temasession, som blev afholdt i marts 2022, behandlede man Ruslands angreb på Ukraine. Sammen med Baltisk Forsamling har rådet desuden indgået en samarbejdsaftale, som i høj grad præges af den russiske invasion.

Nordisk Råd har længe haft kontakt til aktører i både Rusland og Belarus. Siden 2007 har rådet hvert år afholdt fælles møder med oppositionen og ngo'er fra Belarus. De respektive landes kontakt med regimet er lagt på is, men man mener, at det er vigtigt at opretholde kontakten til oppositionen.

Det internationale topmøde afholdes i forbindelse med Nordisk Råds årlige septembermøde, hvor præsidiet, de fire udvalg og partigrupperne sammentræder. Septembermøderne er traditionelt startskuddet til rådets efterårssæson.

Information til medierne

I forbindelse med det internationale topmøde vil der blive afholdt et pressemøde, hvor blandt andet det ukrainske parlamentsmedlem Lesia Vasylenko deltager sammen med Nordisk Rådets præsident Erkki Tuomioja og Baltisk Forsamlings præsident Jānis Vucāns. Der kan blive tilføjet flere deltagere.

Pressemødet afholdes 5/9 kl. 17.15 (islandsk tid) i lokalet Eyri i Harpa i Reykjavik. 

Tilmelding senest 5/9 kl. 12.00 (CET) til:

Nordisk Råd blev grundlagt i 1952 og er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde. Rådet har 87 medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Baltisk Forsamling er et parlamentarisk samarbejdsorgan bedtående af medlemmer fra Estland, Letland og Litauen. Det blev dannet i 1991.