Svensk Kolinlagring - Sverige

Svensk kolinlagring
Photographer
norden.org
Omstilling til regenerativ jordbrugspraksis gennem videndeling, forskning og praksis.

Svensk Kolinlagring er nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2021.

Svensk Kolinlagring, startet af MiljøMatematik Malmø, har imponeret ved at vokse hurtigt, og har formået allerede på projektets andet år at samle 40 gårde, 11 virksomheder, fire universiteter og en række andre aktører, der alle ønsker at være med til at designe et regenerativt jordbrugssystem som kan binde kulstof fra atmosfæren i svensk landbrugsjord.

Projektet ønsker at bidrage til en hurtig transformation af fødevaresystemet ved systematisk at tage fat på flere udfordringer på samme tid. Metoderne er forskningsbaserede og designet til at binde kulstof, øge hummusindholdet og jordens frugtbarhed, bevare biodiversiteten og skabe økosystemtjenester samt forbedre udbyttet og rentabiliteten i landbruget.

Svensk Kolinlagring er baseret på både forskning og praktisk viden om kulstoflagringsmetoder samt større koncepter som planetariske grænser (Rockström et al. 2009) og “donutmodellen” for en regenerativ økonomi (Raworth, 2021).

Fordi Svensk Kolinlagring forsøger at transformere landbruget til en mere miljø- og klimavenlig praksis, og dermed skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem, er projektet nomineret til Nordisk Råds miljøpris

Om årets tema: Bæredygtige fødevaresystemer

Når fødevareproduktionen er bæredygtig, produceres fødevarerne så vidt muligt lokalt og med miljømæssigt bæredygtige metoder. Inden for landbrug lægges der primært vægt på recirkuleret plantenæring og miljøvenlige landbrugsmetoder, som tager hensyn til udledning af drivhusgasser og kulstofbinding, biologisk mangfoldighed og god forvaltning af vandressourcer. Dyrehold og fiskeavl tager miljøansvar og følger værdier af en høj dyreværnsetisk standard. Naturressourcer, der anvendes til mad, fx vildt, vild fisk og andre naturprodukter, udnyttes klogt.

Når råvarer forædles til fødevareprodukter, bevares deres næringsindhold så godt som muligt. Der er ikke noget ressourcespild i fødevareindustrien, produkter emballeres på en energieffektiv måde, og miljøaftrykket til distribution minimeres. Virksomheder og butikker tilbyder kunderne bæredygtige alternativer og minimerer desuden madspild i kraft af egne tiltag. Forbrugernes mad er baseret på miljømæssigt bæredygtige alternativer, for eksempel vegetarisk mad tilpasset efter årstiden. Vi spiser så mange kalorier, som vi har brug for, ingen mad går til spilde, og organisk affald genbruges.