Þorsteinn frá Hamri: Skessukatlar (Jættegryder)
Født d. 15. marts 1938, Thorsteinn fra Hamri er en af de fornemste og mest kendte islandske digtere og æresmedlem af Islands Forfatterforening fra 2006. Han har fået mange priser og hædersbevisninger for sit forfatterskab, bl.a. Den Islandske Falkeorden i 1996. Han er også tidligere blevet nomineret til Nordisk råds litteraturpris, senest 1992, samme år og han fik Den Islandske Litteraturpris for skønlitteratur. Thorsteins første digtsamling udkom i 1958 og han har udgivet over 30 bøger, deraf 25 digtsamlinger.
Digtene er tematisk opdelt i tre afsnit, hvert med sine særpræg, men alligevel en vigtig del af helheden. Thorsteinn skriver om naturen, fortid og nutid, ungdomserindringer og døden, men ikke mindst lyrikken og dens byggemateriale, selve ordene med deres magt og afmagt. Der er dog ingen afmagt at se i digtenes form og rytme, digteren mestrer at knytte sammen den traditionelle islandske allitteration og metrik indenfor den frie form, ligesom fortid og nutid knyttes sammen i de enkelte digte og det lyriske jeg bliver en del af historiens lange gade. Med henvisninger til kendte troper og endog egne digte forstærker han vores forbindelse til fortiden, men drager i tvivl menneskets evne til at lære af vores gamle fejltagelser. Trods det er digtene ikke melankoliske eller nostalgiske, de er tværtimod fyldt med energi og fascination for digtningens kunst og ordets magi, og sproget er vidunderligt smukt.
Man har sagt om Thorsteinn fra Hamri, at i sine digte bygger han en bro mellem fortid og nutid, og det gør han også i denne bog. Den traditionelle lyriske form er til stede under overfladen i alle digte, nogen gange så nærværende, at hvis man ændrer linieopdelingen af det frie vers får man metrisk form med allitteration og rim. Helhedsbilledet bliver af et menneske tæt knyttet til sit lands natur, tradition og historie, men også engageret og bevidst om en nutid, der uundgåeligt bygger på fortiden. Ordenes lange kæde kan blive til dødbringende lænker, men også til en ledetråd, der viser os vejen gennem vores kaotiske samtid til en ukendt fremtid.
En jættegryde er, ifølge ordbogen, en glatvægget fordybning i klipper, ”frembragt af sten, der af vandfald hvirvledes rundt”. På samme måde hvirvles vi rundt i vores samtid, og ordene hvirvler rundt i digterens tanker, indtil de efterlader en glatvægget gryde, muligvis lavet af jætter. Selve navnet af digtsamlingen fremkalder billeder af fortidens overjordiske kræfter, mægtige og mystiske, og sprogets magi. Det samme indtryk får læseren af disse stærkt mejslede og meget personlige digte, der også taler dybt til hjerte og sind i sit intense billedsprog. Bogen er et pragtfuldt eksemplar på, i hvilken grad en erfaren digter kan beherske sproget, metaforer og metrik, og bruge det til at formidle sine betragtninger og tanker om liv og død, fortid og nutid, det indre og det ydre, men ikke mindst selve sproget og poesien.