Veikko Holmberg og Sissel Horndal (ill.)
Denne boken er dedikert til alle som må vike for storsamfunnets krav.
Sådan indleder forfatteren sin bog og fører os således ind i historien, hvor hunbjørnen Durre og bjørneungen Darre er hovedpersonerne. Temaet er internationalt, men handlingen foregår i Inari-området i Nordfinland. Som bjørne altid gør om vinteren, ligger Durrebjørnen og Darre og sover i deres hi langt mod nord. Men da vinteren går på hæld, bliver de vækket af en skrækkelig brummen. Det viser sig, at en snescooterløjpe passerer lige forbi bjørnenes vinterhjem.
Der udvikler sig en konflikt mellem de mennesker, der har lyst til at køre på snescooter på den ene side og bjørnene på den anden. Det ender med et tovtrækkeri mellem parterne i lokalmiljøet, og det kommer så vidt, at der bliver givet tilladelse til at skyde bjørnene. Men bjørnejagten bliver stoppet i tide.
Temaet er mødet mellem det nye og det gamle, og vi ser hvordan balancen i naturen let kan ødelægges af menneskers behov for plads til fornøjelser. Historiens budskab minder os om de såkaldte "fjellvettreglene", som handler om hvordan man skal opføre sig på fjeldet: Det er ingen skam at vende om i tide. Man kan også kalde reglerne for helt generelle regler for, hvordan man skal opføre sig i naturen.
I det samiske samfund er disse regler i forhold til dyrene og naturen blevet overleveret gennem den mundtlige tradition. Formålet var at skabe opmærksomhed, vejlede og beskytte. Nu gøres dette ofte i litteraturen, fordi man ønsker at give arven videre til de kommende generationer.
Sproget i bogen afspejler den mundtlige samiske fortælletradition. Forfatteren bruger begreber fra naturen, uden at teksten bliver for svær for børn i målgruppen. Plottet i historien er let at følge lige fra begyndelsen. Læseren får sympati for bjørnene og kan let forstå den smerte, som de bliver udsat for. Som læser kan man stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at have så store områder til menneskers fritidsinteresser.
Illustrationerne er naturalistiske og forstærker temaet i teksten. Vi følger historien fra det blåviolette forårslandskab til efterårets jordfarver. Bjørnen, som står og fryser i et vinterlandskab, bringer os tættere på plottet og påpeger netop den ubalance som opstår, fordi bjørnene bliver vækket for tidligt. Bjørne skal selvfølgelig sove om vinteren.
Bjørnens godmodige væsen træder også tydeligt frem i illustrationerne, som signalerer godhed, harmoni og nærhed i forhold til mennesker. Dette står i kontrast til den aggressivitet som præger billederne af bjørnens modstandere. Illustrationerne løfter historien og er med til at styrke oplevelsen af en historie, som lader fornuften sejre til sidst.