Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danish.

Unge rådgiver Nordisk Ministerråd

14.09.21 | Nyhet
Billie og Amalie rådgiver Nordisk Ministerråd

Billie og Amalie rådgiver Nordisk Ministerråd

Photographer
Maria Lomholdt

Billie og Amalie rådgiver Nordisk Ministerråd

 

Unge er nøglespillere i udviklingen af det nye materiale, der skal forklare, hvad Nordisk Ministerråd er, og hvorfor arbejde her også er til gavn for børn og unge i Norden.

- Jeg ville nok sige, at vi har hjulpet med at få børn til at forstå det bedre, lyder det fra Amalie, da hun bliver spurgt ind til hendes og de andre børns involvering i det nye materiale - målrettet børn og unge, der informerer om Nordisk Ministerråd. Nordisk Ministerråd har en ambition om, at Norden skal være verdens bedste sted at være barn og ung og arbejder politisk for at børn og unge skal involveres heri. Derfor indgik Nordisk Ministerråd et samarbejde med 5. klasses-eleverne Billie, Amalie, Alfred, Emma og Minna fra Molsskolen på Djursland.

Svære ord og kompliceret organisation

Materialet er bygget op omkring forklarende tekst og illustrationer. Noget af det første, de unge pegede på, var ”tunge ord”. Ord som børnene kunne se, at voksne i højere grad forstår, men de og deres jævnaldrende vil have svært ved. Derfor blev der luget ud i mængden af svære ord samtidig med de ord og definitioner, der skulle med, blev forklaret grundigt. En anden ting, der blev brugt kræfter på, var at finde frem til illustrationer, der kunne støtte teksten og skabe gode visuelle forklaringer på organisation og processer, som godt kan virke lidt snirklede i børnenes øjne.      

Jeg ville nok sige, at vi har hjulpet med at få børn til at forstå det bedre

Amalie

Nordisk Ministerråd walk the talk

Medarbejdere i Nordisk Ministerråd er selv blevet tilbudt undervisning i, hvorfor det er vigtigt at samarbejde med børn og unge på relevante områder, samt hvordan det kan gøres i praksis.
- Samarbejdet med børnene her er et konkret eksempel på, at Nordisk Ministerråd selv går forrest og efterlever den politik, nordiske ministre gerne ser mere af, lyder det fra Alexandra Ronkina, Seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd. Og spørger vi de unge fra Molsskolen, så var det bestemt ikke nogen dårlig idé at have dem med på holdet:  
-Nu vil jeg jo ikke prale, men jeg er rigtig god til sådan noget her. Så det ville i hvert fald ikke være blevet lige så godt, hvis Minna og Alfred og Emma og Emalie og jeg ikke havde været med, siger Billie.