Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

Ny rapport: Digitalisering af domstole styrker retsstatsprincippet

05.05.22 | Nyhet
Digitalization at the courts

Launch of the report Digitalization at the courts at Tallinn Circuit Court, from left to right: Christer Haglund, moderator, Nordic Council of Ministers’ Office in Estonia; Frederik Waage, professor and one of the authors of the report; and Kaidi Lippus, Courts Division of the Ministry of Justice in Estonia. Kristín Benediktsdóttir, University of Iceland, on the screen.

Fotograf
Kertu Kärk

Fremlæggelse af rapporten Digitalization at the courts, Tallinns kredsdomstol, fra venstre til højre: Moderator Christer Haglund fra Nordisk Ministerråds kontor i Estland, professor Frederik Waage, som er en af forfatterne bag rapporten, samt Kaidi Lippus fra det estiske justitsministeriums domstolsafdeling. Kristín Benediktsdóttir fra Islands Universitet ses på skærmen.

Retssystemet har en tendens til at være konservativt, men domstolene i Norden har i løbet af det seneste årti gennemgået en gradvis modernisering og inkorporeret digital teknologi. Danmark ligger foran de øvrige nordiske lande i digitaliseringen af domstolene, men har stadig meget at lære af de baltiske lande, Estland og Letland, som kom lynhurtigt ud af starthullerne efter deres uafhængighed i starten af 90’erne.

Frederik Waage, juraprofessor på Syddansk Universitet, og Hanne Marie Motzfeldt, forfatter til en ny rapport, der er finansieret og publiceret af Nordisk Ministerråd, er i gang med at undersøge den teknologiske udvikling og det aktuelle digitaliseringsniveau ved domstolene i civile sager, straffesager og forvaltningsretssager i Norden og Baltikum. Ved dagens fremlæggelse af rapporten Digitalization at the courts ved Tallinns kredsdomstol i Estland sagde han:

– I skarp kontrast til den overordnede digitalisering af den administrative sagshåndtering var retssale og domstole i mange år forbløffende upåvirkede af de generelle digitaliseringstrends. Den beskedne digitalisering af domstolene lader til at have været mere udtalt i de nordiske lande end hos deres modparter i de baltiske lande. I årene efter Sovjetunionens fald, greb Estland, Letland og Litauen en unik chance for at gøre digitalisering til en integreret del af udformningen af deres nyetablerede institutioner. De nordiske lande var naturligvis ikke i en position, hvor de kunne skabe nye institutioner fra bunden, da den digitale revolution begyndte.  

Estland er frontløber

Et af rapportens særlige fokusområder er sagshåndteringsportaler, som, i forskellige udformninger, skaber rammerne for den måde, som parterne møder op i retten på. Ambitionen er at give domstolenes typiske brugere, dvs. dommere, advokater og administrativt personale, en kort introduktion til digitaliseringens tilstand i de otte undersøgte landes domstole.

Hvert land vurderes på en skala fra 1-7, hvor det land, der havde de mest veludviklede domstolsfaciliteter i december 2021, fik karakteren 7, mens det land, der havde de mindst udviklede domstolsfaciliteter, fik karakteren 1. Rapporten udpeger Estland som ”den soleklare frontløber”, men fremhæver også Letland.  

Kaidi Lippus, som er direktør for justitsministeriets domstolsafdeling i Estland, deltog ved fremlæggelsen af rapporten. Hun fortæller, at udviklingen i Estland har været ”fyldt med forhindringer”, og at de ikke er i mål endnu:

– Jeg er overbevist om, at digitalisering kan styrke retssikkerheden og er afgørende for at forbedre retssystemet og det juridiske samarbejde. Siden krigen i Europa blev indledt af Den Russiske Føderation den 24. februar, har jeg desuden betragtet digitaliseringen af den offentlige sektor som en sikkerhed og en forpligtelse, som staten har over for sine borgere.  

I årene efter Sovjetunionens fald, greb Estland, Letland og Litauen en unik chance for at gøre digitalisering til en integreret del af udformningen af deres nyetablerede institutioner. De nordiske lande var naturligvis ikke i en position, hvor de kunne skabe nye institutioner fra bunden, da den digitale revolution begyndte.

Frederik Waage, Syddansk Universitet

Øget effektivitet

Digitalisering siges at kunne give hurtigere retsprocesser. Øget effektivitet skal give større retssikkerhed. Deadlines vil blive håndhævet strengere, omkostninger holdes nede, og mange omstændelige procedurer kan håndteres ved hjælp af mere eller mindre automatiserede processer. Det indebærer, at flere hundrede år gamle vaner skal forandres – og gamle vaner er svære at give slip på.

Kristín Benediktsdóttir, lektor ved Islands Universitet, kom med sit perspektiv på situationen i Island, som fik den laveste karakter.

– Domstolene i Island er interesserede i mere digitalisering. Selvom retssystemet og justitsministeriet er i fuld gang med en proces, som skal forbedre brugen af digital teknologi, hvor man især skeler til Estland og Danmark, er omkostningerne betydelige for en så lille nation. Men tålmodighed er en dyd.

Eva Storskrubb, lektor ved Uppsala Universitet, håber, at rapporten vil bane vej for yderligere digital udvikling af domstolene.

– Rapporten er et glimrende initiativ og kan fungere som et praktisk værktøj på både akademisk og praktisk niveau. Jeg håber også, at den kan fungere som springbræt for fortsat og dyberegående forskning i disse problemstillinger på nordisk-baltisk niveau.  

Benediktsdóttir og Storskrubb sad begge med i projektets ekspertpanel og deltog, meget apropos, virtuelt ved fremlæggelsen.  

Pandemiens indvirkning

Undersøgelsen så også nærmere på COVID-19-pandemiens eventuelle indvirkning, eftersom den på mange måder bidrog til øget brug af digital teknologi. Selvom der ikke er sket nogen større forandringer i kølvandet på COVID-19, er der blevet holdt flere møder via digitale kanaler såsom Zoom og Teams. Ifølge rapporten forventes denne udvikling at fortsætte i en vis grad.

Rapporten blev fremlagt på en hybridkonference i Tallinn, som blev afsluttet med dialog.

Læs rapporten her

Video fra konferencen "Digitalization at the courts"