Bundrekord for børnefødsler i tre nordiske lande

04.02.20 | Nyhed
pojke cyklar på Island

Hellissandur, Snaefellsnes halvø, Iceland

Fotograf
Yadid Levy/norden.org
Antallet af børnefødsler i Finland, Norge og Island har nået det laveste niveau, som nogensinde er blevet målt. Kun på Færøerne fødes der stadig flere børn end antallet af døde. Det fremgår af rapporten State of the Nordic Region, som udgives i dag.

De nordiske lande har tidligere ligget i front, når det gælder høj fertilitet. Men nu ligner Norden mere og mere resten af verden.

– Vi er på vej mod kinesiske tilstande, selvom vi aldrig har haft en etbarnspolitik, siger Anna Karlsdóttir, Senior Research Fellow, Nordregio.

Hun er medforfatter til State of the Nordic Region 2020, som tager temperaturen på samtlige kommuner og regioner i Norden inden for befolkningsudvikling, arbejdsmarked og økonomi. 

Stadig over EU-gennemsnittet

Det seneste årti er fødselstallet gået ned i næsten hele Norden. På Island er tallet faldet fra 2,2 børn pr. kvinde til 1,7 på 10 år.

I Finland (1,4) og Norge (1,5) er niveauerne nu lavere end EU-gennemsnittet.

Det er kun på grund af høje fødselstal i Sverige (1,76) og Danmark (1,72), at Norden som helhed ligger over EU-gennemsnittet på 1,5.

Barselsorlov har en begrænset effekt

Anna Karlsdóttir er forbløffet over, at de generøse nordiske systemer, når det gælder barselsorlov og børnepasning ikke har en større effekt på fødselstallene.

Systemerne blev etableret i 1960'erne og 1970'erne for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Politiske anstrengelser for at skabe et ligestillet forældreskab har medført, at flere og flere nordiske fædre bliver hjemme med deres små børn.

– Familiepolitikken har haft en effekt på fertiliteten, men slet ikke så stor en effekt, som man kunne forvente, siger Anna Karlsdóttir.

    Ældre førstegangsfødende får flere børn

    Den stigende alder for førstegangsfødende har derimod haft en effekt. Kvinder ønsker at være færdiguddannede og i gang med karrieren, før de får børn.

    – Familieplanlægning er i de fleste henseender positivt. De børn, der bliver født, er både ønskede og velkomne. Men desværre er fertiliteten en udfordring, når man vælger at få børn relativt sent.

    Der er blevet færre førstegangsfødende under 25 år i hele Norden, mens antallet af førstegangsfødende over 35 er steget.

     I dag er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Norden 30 år.

      Indvandrerne redder affolkningen af landområder

      Norden ligger omtrent på det europæiske niveau, når det gælder andelen af unge i befolkningen. Det er især i de tyndt befolkede områder, at andelen af unge er faldet.

      Men nogle regioner går imod tendensen takket være migration og modtagelse af flygtninge.

      26 procent af alle nordiske kommuner har oplevet et stigende befolkningstal på grund af indvandringen. En stor del af disse kommuner led tidligere under fraflytning, aldrende befolkning og forringet service.

      Forfatterne til rapporten konstaterer, at en succesfuld integration af indvandrere kan blive afgørende for at vende tendensen i tyndt befolkede områder.  

      – De kommer til at bidrage meget positivt til udviklingen, hvis de får en uddannelse og en mulighed for at blive selvforsørgende og dermed lige vilkår, siger Anna Karlsdóttir.

      State of The Nordic Region

      State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden om økonomi, demografi, beskæftigelse, uddannelse og meget mere – illustreret med specialdesignede landkort.

      Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden.

      Som et led i udgivelsen udformes et indeks for regionalt potentiale, som er designet af Nordisk Ministerråds forskningscenter for regional udvikling og planlægning, Nordregio. Det viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er på baggrund af traditionelle og sammenlignelige statistiske parametre.