Nordisk børnelitteratur skildrer svære samtidsspørgsmål

Antologien ”På tværs af Norden – Social holdbarhed i nordisk børne- og ungdomslitteratur” er resultatet af et unikt samarbejde mellem nordiske, forskere, forfattere og illustratorer. De har ud fra et bredt perspektiv undersøgt, hvordan svære emner som vold, død og sygdom, men også humor og drømmen om en bedre verden, tager form i den litteratur, som læses af de unge i Norden. Antologien er den sidste del af en trilogi.

I en tid med daglige overskrifter om klimakrise og miljøødelæggelser kan det være udfordrende at behandle et så omfattende begreb som holdbarhed ud fra et litterært perspektiv. Generelt kan holdbarhed beskrives ud fra et socialt, økonomisk eller et økologisk perspektiv. Social holdbarhed sætter mennesket i fokus.

– Holdbarhed er i høj kurs. Når det gælder økonomi, produktion, forbrug, migration eller indenrigs- og udenrigspolitik, fremhæves holdbarhed som et ideal og en garant for langsigtethed og stabilitet (selve kernen i holdbarhed), skriver Peter Kostenniemi, doktorand i litteraturvidenskab ved Stockholms universitet.  Han giver også eksempler på, hvordan den uholdbare situation kan formidles i bøgerne:

– Postapokalyptiske zombiehistorier udtrykker uholdbarhed i sin mest ekstreme form: Levende døde lever af de levende, ressourcerne slipper op som følge af hæmningsløst forbrug, og menneskelige relationer ender i fjendskab og konkurrence.
 

Hvordan kommenterer den nordiske børne- og ungdomslitteratur dette ideal, denne sociale holdbarhed? Og er det overhovedet muligt at gøre det? Anna Karlskov Skyggebjerg (ph.d.) og viceafdelingschef på DPU, Aarhus Universitet, beskriver de nordiske billedbøger som meget modige:

– Selvom nordiske billedfortællinger ofte tager livtag med tabuoverskridende emner, bliver det lige så ofte debatteret, om det overhovedet er muligt at skrive om traumatiske erfaringer, herunder krig, med et børnepublikum for øje.

I antologien diskuteres forskellige perspektiver på, om litteraturen for unge skal have en samfundsforbedrende rolle, og det beskrives, at selv om litteraturen vil det gode, skal historien ikke nødvendigvis være indsmigrende.

– Det socialt holdbare i børnelitteraturen befinder sig snarere hinsides politiske slagord og tilbyder en æstetisk fornemmelse af, at noget er galt, og at det eksisterende burde være anderledes, siger Olle Widhe, professor i litteraturvidenskab ved Göteborgs universitet.

Björn Sundmark, professor i engelsk ved Malmö universitet, beskriver det statiske og det dynamiske som to grundlæggende perspektiver på, hvordan social holdbarhed kan opnås, og som trækker i forskellige retninger. Perspektiver, som også kan ses i litteraturen:

– På den ene side Bullerby-nostalgi og fantasygenrens feudale middelalderuniverser, hvor rollerne (oftest) er faste, forudsigelige og trygge. På den anden side LGBTQ+-bøgernes og mangfoldighedslitteraturens løfte om forandringer, muligheder og potentialer. Det er social holdbarhed med to helt forskellige melodier.

Nadia Mansour, Ph.d. og leder på pædagoguddannelsen i Aarhus, forsker i minoritetsrepræsentationer i børne- og ungdomslitteraturen:

- I min definition på multikulturel litteratur argumenterer jeg for et fokus på flerkulturelle nationale fortællinger. Jeg stræber efter at styrke den nationale sammenhængskraft ved at indskrive minoriteter som en del af landets selvfortælling.

Jesper Wung-Sung og Jenny Lucander, Zakiya Ajmi og Sara Lundberg samt Karen Siercke og Adam O. er nogle af de forfattere og illustratorer, som med titler som ”Mif’s verden”, ”Liv i rummet” og ”Lagkaos” har bidraget til de seks helt unikke fortællinger, som præsenteres i antologien. Antologien byder desuden på en række forskningstunge essays om social ustabilitet, minoriteter og mangfoldighed som et holdbart kredsløb. Redaktør og projektleder, Sofie Hermansen Eriksdatter, siger:

– Seminarerne der går forud for antologierne har været en markant mødesplads hvor forskere, forfattere, formidlere og illustratorer fra hele Norden har fået mulighed for at mødes og udveksle erfaringer og ideer. Det har været en tværfaglig og tværæstetisk netværksplatform, hvor faglig krydsbestøvning har været muliggjort af programmets vision.

Redaktørerne, Mia Österlund og Maria Lassén-Seger, ser fortrøstningsfuldt på fremtiden for den nordiske børne- og ungdomslitteratur. 

– Der er brug for en frugtbar grobund, så vi kan fremelske nye børnelitterære giganter, som udfordrer det nordiske velfærdssamfund, ser det efter sømmene og skriver og tegner uforglemmelige litterære udtryk og miljøer frem. Det er en given grundpille for socialt holdbar børnelitteratur.

På tværs af Norden er en antologitrilogi, som er en del af "Løftet" – de nordiske kulturministres satsning på børne- og ungdomslitteratur. Hovedsatsningen er et årligt tværvidenskabeligt seminar om aktuel nordisk børne- og ungdomslitteratur, som skal resultere i udgivelsen af en tredelt antologi om seminarets temaer og andre relevante emner. Bidragene i antologien er på dansk, norsk og svensk.