Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) debuterede i 2011 med den fine og klare prosabog Et ansigt til Emily, men fik sit store gennembrud i 2013 med digtsamlingen det nemme og det ensomme. En digtsamling, der med sin dybt personlige, fandenivoldske, nøgne og kærlige stemme samt superpræcist sansende billedsprog slog benene væk under den litterære offentlighed i Danmark, der ikke har været den samme siden. Det nemme og det ensomme er udkommet i Sverige, Norge og USA og blev bl.a. tildelt Montanas Litteraturpris.

Der skulle gå 7 år, før Nordenhof igen lod høre fra sig med romanen Penge på lommen, som er første del af en planlagt serie på 7 bind, der angiveligt alle kommer til at have en eller anden relation til den tragiske brand på Scandinavian Star, der i 1990 kostede 159 personer livet.

Uanset den planlagte septologi er Penge på lommen en suveræn, selvstændig roman, der i et elektrificeret sprog fortæller Kurt og Maggies historie De er begge født omkring 1945, og vi følger dem i forskellige kortere kapitler frem og tilbage i tiden før, under og efter deres forhold. I midten af romanen finder vi afsnittet ”Scandinavian Star”, der sætter deres ”lille” livshistorie ind en ”stor”, kapitalismekritisk sammenhæng, og i øvrigt opsummerer den stadig uopklarede mordbrands mange komplicerede komponenter på glasklar vis.

Kurt og Maggie kommer fra samfundets absolutte underklasse og deler både erfaringen af at have måttet sælge deres kroppe for overlevelsens skyld og erfaringer af andre former for strukturel vold. Selv om Kurt senere får et vognmandsfirma, og således får penge på lommen, klæber pengeløshedens ydmygelse og afmagt hele vejen igennem til deres liv. Det lyder som en socialroman, og det er det også. Men det som fuldstændig overrumpler læseren, er tekstens vildt poetiske og sprogligt nyskabende måde at beskrive og karakterisere Kurt og Maggies måder at være i, og sanse verden, på. På en måde oplever de sig selv som ting blandt andre ting. Kurt opfatter ofte sin krop som noget, der lever et andet, ukontrollerbart liv, uafhængigt af hans egen vilje: ”Han sov og vågende med en anelse om at lærerinden havde våget over hans seng hele natten. Det var dér, han begyndte at frygte for sit ansigt, hvis hans ansigt skrev for de voksne mens han sov” (19). Eller: ”Han rækker ud efter øllen og hånden er sløv som en bisværm” (24). Maggie føler sig eksempelvis ”som klippet ud af et katalog” (37) eller ”meget specifikt som en svævende agurk” (103).

Penge på lommen er en hård og voldsom bog, som vil noget. Den er så sjælden en fugl som en solidarisk og dømmefri sprogliggørelse af det marginaliserede, senkapitalistiske menneskes indre og ydre liv, som det ser ud i de skandinaviske velfærdssamfund fra 60erne til i dag. Romanen er dermed et stykke samtidshistorie, der vil forstå og analysere de begærsmekanismer, som har skabt det senkapitalistiske forbrugsorgie, og den efterfølgende krise vi befinder os i nu. Og at det kan lade sig gøre at fremstille så rige og skrøbelige livsverdener i et så intensivt, åbent og ømt billedsprog gør romanen akkurat ligeså tindrende smuk, som den er uafrystelig.