Hans Petter Laberg

Ingenting blir som før adskiller sig fra andre norske ungdomsromaner. Den er stramt opbygget som et klassisk drama og fornyer 1970’ernes samfundsengagerede ungdomsroman med nutidens interesse for eksistentielle udfordringer.

Romanen handler om Markus, en helt almindelig fyr på 15 år, som bor hjemme hos sine forældre og går i skole. Han har en ældre bror, Victor, som er flyttet hjemmefra og ernærer sig ved at sælge stoffer. Markus elsker, beundrer og savner sin storebror, men ser ham sjældent – blandt andet fordi forældrene vil holde de to brødre adskilt.

Handlingen begynder en fredag formiddag. Markus er i skole, da læreren Torstein falder død om foran hele klassen. Det vækker et minde hos Markus, som får ham til at kontakte sin bror og følge med ham på et langt roadtrip fra hus til hus for at levere stoffer. Undervejs bliver en af Victors venner stukket ned, og en anden mand bliver såret, bortført eller dræbt. Derhjemme sidder hans mor og far og føler sig skyldige over at have bragt Victors liv i fare. Hvad har de gjort forkert?

Romanen er bygget op omkring kontraster. Selvom den ydre handling foregår på samfundets skyggeside, er der mange lyse sider. Kærligheden mellem brødrene er uudtalt, men stærk. Med umærkelige tegn viser de omsorg for hinanden. Markus møder også pigen Sara, som han bliver forelsket i. Desuden har Markus gode venner, som støtter og hjælper ham gennem denne krise. Et underliggende tema er tidens ufravigelighed: Handlinger kan ikke gøres om, og bagefter bliver ingenting som før. Alle personerne forandrer sig.

Forfatteren er dramatiker, og romanen har en intens opbygning. Handlingen er sammenhængende og har ingen sidehistorier. Alting udspiller sig inden for et kort tidsrum (tre døgn). Fortællestemmen er afdæmpet, for det er begivenhederne selv, der står i fokus, og de drives fremad af hændelser i fortiden. Meget får lov til at stå hen i det uvisse, hvilket får læserne til at engagere sig og digte videre. Romanen er spændende, præcis som en god ungdomsroman skal være. Karaktererne er skildret på en nuanceret måde – de har individuelle træk, og dialogen er troværdig.

Romanen afsluttes en søndag eftermiddag på en parkeringsplads. Victor kører videre. Markus bliver stående. Sara går ham i møde. ”I morgen vil hele skolen tale om Torstein. Det føles, som om det er noget, der er sket for længe siden.”

Hans Petter Laberg har udgivet ti ungdomsromaner og en børnebog, og han vandt i 1996 Cappelens pris for bedste kærlighedsroman for unge. Han har fået opført to skuespil. Til daglig arbejder han som bibliotekar.