Antibiotikaresistens må højere op på dagsordenen
- Allerede tilbage i 2014 fremlagde den tidligere svenske sundhedsminister, Bo Könberg, en rapport for de nordiske sundhedsministre, der påpegede vigtigheden af at bekæmpe antibiotikaresistens. Dette er ikke blevet mindre aktuelt i 2021, siger Bertel Haarder, præsident i Nordisk Råd. Han peger på, at antibiotikaresistens er et prioriteret område for dette års danske præsidentskab i Nordisk Råd og ser det som oplagt for præsidentskabet at stille sig bag forslaget:
- Det danske præsidentskab stiller sig bag opfordringen, som jeg mener bør kickstarte en debat om antibiotikaresistens samt en drøftelse af muligheden for en handlingsplan på området. Det vil komme til gavn for Nordens 27 millioner indbyggere, og potentielt være et værn mod en ny og måske langt værre sundhedskrise, end den verden står midt i nu, lyder det fra præsidenten i Nordisk Råd.
Det danske præsidentskab stiller sig bag opfordringen, som jeg mener bør kickstarte en debat om antibiotikaresistens samt en drøftelse af muligheden for en handlingsplan på området.
Norden kan stadig nå at reagere
Opfordringen til parlamentarikerne i Norden om at sætte antibiotikaresistens højere på den politiske dagsorden er foranlediget af Udvalget for Velfærd i Norden. Udvalget har i en årrække arbejdet for et tættere nordisk parlamentarisk samarbejde i bekæmpelsen af denne alvorlige udfordring. En udfordring, der ifølge udvalgets ordførende, Bente Stein Mathisen, ikke kan undervurderes:
- Som ordførende i Udvalget for Velfærd i Norden opfordrer jeg de nordiske parlamentarikere til at tage antibiotikaresistens meget seriøst. Dette initiativ skal igangsætte en debat om konkrete initiativer - både på den korte og lidt længere bane. Konsekvenserne, hvis vi ikke reagerer nu, kan være ødelæggende for verdenssundheden, men heldigvis kan vi gennem samarbejde på tværs af Norden og på tværs af fagområder stadig nå at reagere med konkrete forebyggelsestiltag og udvikling af ny antibiotika.
Konsekvenserne, hvis vi ikke reagerer nu, kan være ødelæggende for verdenssundheden, men heldigvis kan vi gennem samarbejde på tværs af Norden og på tværs af fagområder stadig nå at reagere
Nordisk Råd har i flere år hatt antibiotika- resistens på dagsorden. Helt siden Bo Könberg la frem sin gjennomgang av det nordiske helsesamarbeidet for de nordiske helseministrene i 2014. Det aller første rådet han gav var at de nordiske landene måtte styrke sin innsats mot en stigende antibiotikaresistens. Nå er det viktigere enn noen gang med et tettere nordisk helsesamarbeid. Pandemien med Covid-19 har vist oss hvor sårbare vi er, når vi utsettes for alvorlige pandemier.
I Nordisk ministerråds handlingsplan for 2021-2024 ”Norden som världens mest hållbara och integrerade region”, er innovasjon i helse, og velferd, og bekjempelse av antibiotikaresistens nevnt som viktige fokusområder. Behovet for kunnskapsutveksling, forskning och nytenkning understrekes.
Norden, med sine 27 mill innbyggere, har de beste forutsetninger når det gjelder forskning, utvikling og produksjon av nye medisiner og vaksiner. Våre land har kompetente fagmiljø, gode helseregistre og god økonomi. Det handler om politisk vilje.
Pandemien har vist hvor viktig det er å bekjempe antibiotikaresistente bakterier. Mange som har blitt syke av Covid 19 viruset får følgesykdommer, som for eksempel lungebetennelse. Da er antibiotika livsviktig!
Antibiotika- resistens blir kalt «helsevesenets klimakrise». I følge WHO, dør minst 700 000 mennesker hvert år av sykdom som er motstandsdyktig mot antibiotika. Hvis det ikke utvikles nye typer antibiotika, og hvis antibiotika- resistensen øker, vil dette tallet øke dramatisk. Det er en «stille pandemi», som kan få mye større følger enn Covid-19.
Det er viktig å være i forkant av nye pandemier og helsekriser. Det må lages risikovurderinger og planer. Tettere nordisk samarbeid og en felles nordisk handlingsplan bør være et slikt tiltak.
Vi vet at spørsmålet om en felles nordisk handlingsplan mot antibiotikaresistens har blitt reist før. Svaret og vurderingen fra Nordisk ministerråd i 2019 var at en nordisk handlingsplan ikke ville tilføre en merverdi til de eksisterende nasjonale handlingsplaner eller EUs og WHO`s handlingsplaner.
Men verden har endret seg dramatisk det siste året. Kanskje er tiden inne for å vurdere anbefaling nr 12 i Nordisk råd hvitbok på nytt?
Det handler om å stå bedre rustet når vi skal håndtere nye epidemier med livsnødvendige medisiner og vaksiner.
Velferdsutvalget i Nordisk Råd har besluttet å stille det samme spørsmålet til helseministrene i våre nordiske land.
Kan dere følge opp anbefalingene i Nordisk råds hvitbok om en felles nordisk handlingsplan mot antibiotikaresistens?
