Det skorter på politisk vilje

God infrastruktur til gods- og persontransport er et varmt tema i hele Norden, men der er ikke meget lys for enden af tunnellen for det nordiske jernbanenet, som overordnet set lider under manglende vedligeholdelse og nye investeringer. Det blev understreget på den årlige transportkonference Elmia Nordic Future Transport Summit i Jönköping.

– Vi har pengene, vi har teknologien, vi har behovet, og vi har miljøargumenterne. Det eneste, der mangler, er den politiske vilje, sagde sekretariatsleder for Grensekomitéen Värmland-Østfold, Alf Johansen, på konferencen, hvilket blev mødt af klapsalver fra salen.

Johansen talte blandt andet om at sikre højhastighedstog fra Oslo til Gøteborg. Det er blot et af mange punkter, hvor den nordiske transportinfrastruktur er præget af manglende samarbejde og fælles forståelse for fremtidens transportløsninger.

Hovedfokus på Elmia Nordic Future Transport Summit er samarbejde på tværs af grænserne på områder såsom finansiering, kompetenceudvikling, forskning og innovation i et fremtidsperspektiv. Fra scenen gjorde man det klart, at de nordiske transportministre var dybt savnet på konferencen. De var alle blevet inviteret.

– Det er ærgerligt, at de nordiske ministre ikke prioriterer at deltage i Elmia. Det er her, at fremtidens infrastruktur drøftes og udvikles. Her ville de have fået mulighed for at tale om noget andet, end hvad hvert enkelt land gør. Det er langt mere interessant at høre, hvad de vil gøre sammen, siger seniorrådgiver i Nordisk Råd, Johan Lindblad.

En af de aktører, der mærker konsekvenserne af forfald og manglende samarbejde, er den nordiske skovindustri. Især for skovindustrien, men også for det nordiske erhvervsliv generelt, har det store økonomiske konsekvenser, når godstransporten ikke fungerer tilfredsstillende. Transportdirektør for skovindustrien i Sverige, Karolina Boholm, fortæller, at de transportrelaterede omkostninger for branchen i gennemsnit ligger på over 20 procent. Samtidig med at priserne stiger, falder kvaliteten af godstransporten via jernbanenettet.

– Gammel og nedslidt infrastruktur fører til problemer for alle aktører. Det fører igen til øgede omkostninger og dårligere rentabilitet, hvilket giver færre investeringer og flere problemer. Jernbanen er havnet i en ond spiral, som kun kan løses med et betydeligt løft af vedligeholdelsen. Derudover skal der også nye investeringer til, siger Boholm.

Ifølge Boholm taler hun om de samme problemstillinger i dag, som hun gjorde i 2012. Også for jernbanen er udviklingen gået den forkerte vej. Det til trods for, at branchen klart har meldt ud, at et velfungerende jernbanenet er livsvigtigt for virksomhederne.

I Nordisk Ministerråds handlingsplan for mobilitet 2019-21 fremgår det, at de nordiske samarbejdsministre anmoder de ansvarlige fagministre om at mødes mindst en gang i løbet af 2019. Målsætningen var dengang at kortlægge de fælles målsætninger og vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette et ad hoc-ministerråd for transport. Der er endnu ikke blevet afholdt et sådant møde.

Derudover har et samlet Nordisk Råd med 87 parlamentarikere fra alle partier bedt de nordiske regeringer om at genoprette et ministerråd for transport. Dette blev afvist af fagministrene.

Nordisk Råd har desuden flere gange siden 2016 anmodet om et møde med fagministrene. Indtil videre er der ikke kommet noget møde i stand.  Det får transportrapportør i Nordisk Råds udvalg for vækst og udvikling i Norden, Stein-Erik Lauvås, til at reagere.

– Det virker, som om der ikke findes nogen reel vilje til at tænke strategi og foretage en fælles planlægning af transportinfrastrukturen i Norden. Hvert land er optaget af sine egne projekter. Måske har de glemt, hvad der står i Helsingforsaftalen om netop transport, sukker Lauvås.

Han hentyder til §§ 26-28 i traktaten, som fastslår, at de nordiske lande skal samarbejde om samfærdselsløsninger, som skal ”lette forbindelserne og vareudvekslingen mellem landene og opnå en hensigtsmæssig løsning af de problemer, som måtte forekomme på dette område”.