Det nordiske samarbejde om arbejdsliv

De nordiske arbejdsmarkeder står over for betydelige ændringer som følge af blandt andet demografisk udvikling, øget globalisering og international konkurrence. Teknologiens hurtige udvikling har konsekvenser for efterspørgsel, kompetencekrav, organisering og indhold i arbejdslivet. Udviklingen skaber en række nye muligheder, men der er også risiko for, at den medfører betydelige udfordringer.

Det nordiske samarbejde om arbejdsliv udreder, analyserer og diskuterer ligheder, forskelle og bedste praksis i relation til fælles udfordringer. Samarbejdet giver inspiration til national politikudvikling og giver mulighed for at koordinere synspunkter på områder, hvor landene kan opnå mere i fællesskab.

Det nordiske samarbejde om arbejdsliv dækker følgende områder:

Det nordiske samarbejde om beskæftigelses- og arbejdsmarkedsspørgsmål fokuserer især på at styrke matchningen af tilbud og efterspørgsel på kompetent arbejdskraft, at bidrage til den højest mulige grad af deltagelse i arbejdslivet blandt kvinder og mænd samt at opnå det lavest mulige antal personer, som står uden for arbejdsmarkedet permanent. Unge, udlændinge og personer med en lav formel kompetence er eksempler på samfundsgrupper, hvor risikoen for arbejdsløshed er særligt stor. Der er brug for at fremme udviklingen af kompetencer, som tilpasset behovet på det nordiske arbejdsmarked.

På arbejdsmiljøområdet er målsætningerne at styrke et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for både kvinder og mænd, blandt andet ved at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og skader samt at afskaffe uacceptable arbejdsforhold og social dumping/arbejdslivskriminalitet. Desuden er der fokus på erfarings- og vidensudveksling om effektive arbejdsmiljøstrategier og tilsynsmetoder. Ved at øge forståelsen for arbejdsmiljøets positive indvirkning på produktivitet kan opmærksomheden på nordiske løsninger og nordisk konkurrencedygtighed øges.

På arbejdsretsområdet er det prioriteret at sikre balancen mellem arbejdstagerbeskyttelse og fleksibilitet i arbejdslivet, at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet og at tilpasse og udvikle den nordiske trepartsmodel for arbejdslivet. Der fokuseres også på EU-spørgsmål såsom den tidlige lovgivningsfase, igangværende forhandlinger, gennemførelse af EU-lovgivning og afgørelser fra EU-Domstolen.

Det nordiske samarbejde om arbejdsliv betyder, at arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er på omtrent samme niveau i de nordiske lande. Der planlægges i øjeblikket et mobilt nordisk arbejdsmarked, som kan gøre det lettere for dig at omstille dig til en arbejdsplads i et andet nordisk land. Det nordiske samarbejde om at modvirke grænsehindringer bidrager til, at regelværk bliver tilpasset, og at information om forskelle bliver tydeligere.

Hvis du er 18-30 år, kan du få arbejdserfaring fra et andet nordisk land og lære om arbejdsliv, kultur og sprog i et andet nordisk land gennem Nordjobb. Hvert år bruges Nordjobbs tilbud af cirka 750 unge i Norden.

Som forsker eller fagperson inden for arbejdsmiljø kan du drage nytte af den samlede nordiske viden og videreuddanne dig på et højt specialiseret niveau gennem NIVA's kursustilbud.

Netavisen Arbejdsliv i Norden indeholder nyheder og baggrundsstof om arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet og arbejdsretlige spørgsmål, som er knyttet til de nordiske modeller for organisering af arbejdslivet. Via artiklerne vil Arbejdsliv i Norden sætte fokus på, hvordan ændringer i form af ny teknologi, digitalisering, globalisering og befolkningsudvikling påvirker arbejdslivet og stiller nye krav til arbejdstagere, arbejdsgivere, myndigheder og organisationer i arbejdslivet.

Du kan læse mere om indsatsen inden for det nordiske samarbejde om arbejdsliv i Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram for arbejdsliv 2018-2021.

Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer, som er knyttet til visionens tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Der er knyttet tolv mål til de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene er styrende for hele Nordisk Ministerråd virksomhed i de næste fire år. Handlingsplanen er opdelt i tolv dele, som er knyttet til de tolv mål.