25 % færre selvmord inden år 2025 – med eller uden COVID-19

- Vi har et fælles ansvar i at finde svar og løsninger på, hvorfor så mange vælger at tage deres eget liv i Norden. Vi skal samarbejde på tværs af lande og fagligheder og ikke mindst lytte på dem, som er i risikogruppen, siger Bente Stein Mathisen, udvalgsformand i Nordisk Råds Velfærdsudvalg. Første skridt imod ambitionen om 25 % færre selvmord inden 2025 er at gennemføre et nordisk topmøde i det nye år med fokus på forebyggelse og samle viden og erfaring fra fagmiljøer.   

Det er endnu for tidligt at sige noget omkring COVID-19’s indflydelse på antallet af selvmord, men fra flere kanter er der en bekymring for at isolationen, arbejdsløshed og utryghed kan medføre en stigning i antallet af selvmord. En potentiel stigning, der vil komme på tværs af Nordisk Råds velfærdsudvalgs 2025 ambition. Fx er der i Nordens velfærdscenter bekymring for personer med funktionsnedsættelse:

- Ud over den konkrete sygdom, som COVID-19 medfører, har pandemiens konsekvenser for allerede udsatte grupper af mennesker. I Nordens velfærdscenter kan vi se, hvordan personer med funktionsnedsættelse rammes ekstra hårdt af pandemien. Mange har fået deres terapi og træning indstillet, og mange har en uro for fremtiden, hvilket har en negativ indvirken på deres psykiske sundhed, siger Eva Franzén, direktør på Nordens velfærdscenter. 

Ungdommens Nordiske Råd er bekymrede for COVID-19’s negative følger for unge.

- Coronasituationen, og den øgede isolation den medfører, kan gøre, at udsatte unge bliver psykisk syge. Mange unge har fået deres liv vendt på hovedet nu og coronasituationen vil præge deres liv lang tid fremover, siger Dag Henrik og Margrét Steinunn. Benediktsdóttir, Ungdommens Nordiske Råd. Også blandt organisationer, som arbejder med unge, findes der en bekymring. Fx lyder det fra Røde Kors i Norge, at man her har oplevet en stigning på 35 % af børn og unge, der benyttede Røde Kors hjælpetelefon, samtidig med at COVID-19 gjorde sit indtog i Norden. Dette medfører ikke nødvendigvis selvmord, men angst og bekymring er blandt risikofaktorerne, der kan føre dertil. Da COVID-19 bekymringer blev fremlagt formanden for velfærdsudvalget, var budskabet klart: 

- Ambitionen er 25 procent færre selvmord inden år 2025 – med eller uden COVID-19, lyder det fra Bente Stein Mathisen. 

De nordiske landes velfærdssystemer ligner hinanden tilpas meget, at vi relativt nemt kan benytte hinandens strategier og indsatser. Og vi er tilpas forskellige til, at der altid er forskellige måder, at se og gøre tingene på. Fx lancerer den Norske regering meget snart en landsdækkende strategi mod selvmord. Finland havde for et par årtier tilbage et klart højere selvmordstal end flere af deres nordiske lande, men den kurve er nu knækket – og særligt blandt unge. En del peger på, at det skyldes bl.a. tættere psykologisk opfølgning og ny medicin. Den slags viden og indsatser er vigtig for alle myndigheder og sundhedsorganisationer i Norden.