Sådan skal den grønne omstilling i Norden ligestilles

De nordiske ligestillingsministre befinder sig i New York på FN's Kvindekommission, CSW66.

Onsdag blev der afholdt en debat med overskriften ”From Gender-Blind to Gender-Just: Time to Commit to the Nordic Climate Leadership” .

I debatten forsøgte ministrene at forklare, hvorfor den hidtidige klimapolitik i Norden overordnet set har været kønsblind. 

– De nordiske lande er kommet langt inden for ligestilling, og vi anlægger et ligestillingsperspektiv på de fleste politikområder. Men der er plads til forbedringer i vores klimapolitik. Hidtil har vi ikke fokuseret tilstrækkeligt på forbindelsen mellem køn og klimaforandringer, siger Anette Trettebergstuen, ligestillingsminister i Norge og vært for det nordiske ministerpanel på CSW.

Ministrene påtager sig både at udvikle viden og konkrete tiltag. Blandt andet skal Norden udarbejde fakta om, hvordan mænds og kvinders CO2-udslip adskiller sig fra hinanden.

For at kunne udvikle politik, som fremmer en klimavenlig livsstil, har landene brug for mere viden om mænds og kvinders forskellige forbrugsmønstre og om deres villighed til at ændre deres vaner for klimaets skyld, for eksempel når det gælder mad og transport.  
 

En stor del af de nordiske klimaløsninger udvikles i brancher, hvor kvinder er underrepræsenterede. Derfor er der behov for endnu større indsatser for at få flere kvinder til at uddanne sig inden for teknik og naturvidenskab.  

Ligestillingsministrene vil også sikre sig, at den grønne omstilling af energi-, transport-, bygge- og fødevaresektorerne ikke kommer til at øge kønskløfterne på arbejdsmarkedet. 

Ifølge forpligtelsen skal de nordiske lande også sikre kvinders indflydelse i alle dele af den grønne omstilling – fra internationale forhandlinger til national politik. 

Ministrenes forpligtelse nævner Arktis, hvor klimaforandringerne medvirker til afviklingen af traditionelle forsørgelsesmønstre, og hvor nye industrier vokser frem med forskellige effekter for kvinder og mænd. 

Dermed vil tiltagene for at modvirke klimaforandringerne også have forskellige effekter for kvinder og mænd, siger Naaja H. Nathanielsen, minister med ansvar for mineraler, finans og ligestilling i Grønland. 

– Klimakrisen forstørrer kløften mellem mænd og kvinder i Grønland. Begge køn påvirkes, men det sker på forskellige måder. I Grønland påvirkes mænds forsørgelse mere end kvinders. Kvinderne deltager ikke der, hvor beslutningerne om fremtiden tages, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter: 

– Hvert forsøg på at modvirke klimaforandringerne og finde nye løsninger skal derfor inkludere både mænd og kvinder. Vi har brug for kompetencer fra alle mennesker for at løse krisen. 

Ligestillingsministrene præsenterede deres forpligtelse for Sima Bahous, chef for UN Women.  

Sima Bahous udfordrede de nordiske lande til at investere i kønsbevidste klimaløsninger på samme måde som de engang investerede i børnehaver, barselsorlov og lige rettigheder på arbejdsmarkedet. 

– Vi regner med jeres fuldes støtte til at hjælpe med at udforme de ligestillede klimatiltag. Jeg vil opfordre både den offentlige og den private sektor til at øge deres investeringer i kønstilpassede klimaløsninger, siger Sima Bahous.

Ligestillingsministrene rejser nu hjem for at sikre en fortsat forankring af og samarbejde om deres forpligtelse.