Stærkere mandat til Grænsehindringsrådet gav resultat
Margot Wallström redogör för Gränshinderrådets arbete under 2018.
Muligheden for at udnytte hele Norden, når det gælder arbejde, studier eller bolig, er det som borgerne sætter mest pris på ved det nordiske samarbejde.
Grænsehindringsrådets arbejde er at forsøge at få regeringerne til at løse de hindringer for den frie bevægelighed, som opstår, når myndighederne fortolker reglerne forskelligt, eller når landenes love kolliderer.
Fokus på erhvervs- og arbejdslivet
Ved indgangen til 2018 fik Grænsehindringsrådet et udvidet mandat af de nordiske samarbejdsministre. Rådets nationale repræsentanter fik blandt andet udvidede beføjelser til at indkalde relevante ministre, myndigheder og virksomhedsområder, som kan bidrage til at løse grænsehindringerne.
I år har hindringer for erhvervslivet og for borgere, som arbejder i andre lande, haft den højeste prioritet i Grænsehindringsrådets arbejde. Grænsehindringsrådet har koncentreret sig om at fjerne så mange som muligt af de hindringer, som er blevet prioriteret under tidligere mandatperioder. Facit er, at 14 hindringer er blevet fjernet. Heraf er 13 løst, og en er afskrevet som uløselig.
Grænsehindringer i fiskerierhvervet fjernet
Der er blandt andet blevet løst tre hindringer, som vedrører arbejdsløshedsforsikringen, gennem lovændringer i Sverige.
Eva Tarselius Hallgren fra Sverige har været rådets formand i 2018.
Udover forbedringerne når det gælder a-kasser, er hun især tilfreds med, at regeringerne har løst en hindring, som er vigtig for fiskeopdræt i Sverige. Det er nemlig blevet muligt at importere norsk lakseyngel.
Eftersom hindringer for erhvervslivet er særligt prioriteret i vores nye mandat, er det ekstra vigtigt, at vi har kunnet fokusere på denne sag, siger Eva Tarselius Hallgren.
Vigtigt for borgerne
Med det styrkede mandat i ryggen har Grænsehindringsrådet kunnet lægge mere pres på regeringerne og arbejde tættere sammen med ministre og netværk.
Margot Wallström, som er formand for de nordiske samarbejdsministre i år, mener, at mandatet har givet resultat.
– Ja, vi har jo faktisk løst et rekordstort antal hindringer i år. Det betyder meget for borgerne i de nordiske lande, om vi kan løse hindringerne, fordi det gør det lettere at bo og arbejde i et andet nordisk land, sagde Margot Wallström.
Her er de 13 grænsehindringer, som er blevet løst i løbet af året:
1. Mulighed for at blive medlem af en svensk a-kasse efter det fyldte 64. år.
2. Ansøgning om medlemskab af den forkerte a-kasse i Sverige har kunnet medføre, at ansøgeren mister dagpengeretten.
3. Tidligere krav om at blive omfattet af forskellige landes arbejdsløshedsforsikringer uden afbrydelser for at undgå lavere udbetaling af dagpenge er blevet løst gennem ændringer af svenske love og bestemmelser.
4. Et mobilt lokale til opbevaring af fødevarer har ikke været tilladt som første ankomststed for animalske fødevarer, som importeres til Finland.
5. Anerkendelse af forældreskab for familier med forældre, som har samme køn. Problemet har eksisteret ved flytning til Finland og Sverige, men er endnu ikke løst for Sveriges vedkommende.
6. Afskaffelse af kravet om udskiftning af udenlandske kørekort i Danmark.
7. Unge studerende fra Finland kan komme i praktik i et andet nordisk land.
8. Godtgørelse for patientrejser mellem Norge, Finland og Sverige (grænsehindringen er dog ikke løst for Sveriges vedkommende).
9. Ret til førerhund i forbindelse med rejser.
10. Norsk gymnasieuddannelse er tilgængelig for alle unge i Norden, fordi kravet om at ansøgeren skal være folkeregistreret i Norge på ansøgningstidspunktet er afskaffet.
11. Import af norsk lakseyngel til Sverige er muliggjort.
12. Krav om rejsedokument ved flyrejser mellem Island og det øvrige Norden er afskaffet.
13. Ret til socialforsikring for borgere fra tredjelande, som arbejder på forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) og bor i Danmark.
