Svækker en dårligere sprogforståelse sammenholdet i Norden?

Dagens nordiske sproglandskab ser anderledes ud i dag end for 70 år siden, da det nordiske samarbejde blev officielt organiseret. Nutidens unge er vokset op i en globaliseret verden, hvor engelsk er overalt, og hvor de nordiske sprog måske opleves lidt fjernere. Samtidig består de nordiske sprog ikke kun af de skandinaviske sprog, norsk, svensk og dansk. I Norden tales der også islandsk, finsk, grønlandsk, færøsk og samisk. I Finland er svensk obligatorisk for finsksprogede elever. I Grønland og på Færøerne lærer skoleeleverne dansk.

På den baggrund har Nordisk Ministerråd spurgt over 2.000 unge i alderen 16-25 år i hele Norden om, hvordan de ser på sprog og kultur, og hvor godt de mener, at de forstår hinanden på de skandinaviske sprog.

Rapporten er skrevet af Andrea Skjold Frøshaug og Truls Stende ved analyse- og statistikenheden i Nordisk Ministerråds sekretariat. Ifølge Truls Stende er resultaterne i rapporten ikke specielt overraskende, selv om de viser, at der er mange unge, som synes, at det er vanskeligt at forstå de skandinaviske sprog.

– Det er store forskelle mellem landene, når vi ser på, hvor mange unge, der mener, at det er let at forstå skandinaviske sprog. Og i flere lande er der betydelige andele, som er uenige i, at det er let at forstå dansk, norsk eller svensk. Samtidig mener næsten alle, at engelsk er let at forstå, pointerer Stende.

I undersøgelsen, som ligger til grund for rapporten, har man spurgt de unge om deres forståelse og beherskelse af forskellige sprog – med vægt på de skandinaviske sprog. Her er nogle af resultaterne:

• I hele Norden synes 62 procent af de unge, at norsk og svensk er let at forstå.
• Kun 26 procent mener, at dansk er let at forstå.
• Der er flest, der mener, at det er let at forstå skandinaviske sprog på Færøerne og i Norge.
• Især i Finland, Grønland og Island er der relativt mange, som er uenige i, at det er let at forstå et eller flere af de skandinaviske sprog.
• Næsten alle unge i Norden (95 procent) mener, at engelsk er let at forstå. Generelt er den engelske påvirkning stærk. Hele 65 procent svarer, at det nogle gange er lettere at formulere sig på engelsk end på deres modersmål, og 62 procent svarer, at engelsk har en stor indflydelse på deres eget sprog.
• Samtidig er to tredjedele enige i, at det er en vigtig del af det nordiske fællesskab at kunne forstå skandinaviske sprog.

Konklusionerne i rapporten "Har Norden et språkfellesskap?" følger den udvikling, som man har set i undersøgelser fra 00'erne. Også tidligere undersøgelser viser, at unge er dårligere til at forstå skandinavisk og behersker engelsk væsentligt bedre end de tidligere generationer. Udviklingen forklares blandt andet med indflydelse fra engelsk, og at ny teknologi og sociale medier har forandret unges kommunikation, sprogbrug og kulturforbrug.

Når hele 60 procent af de unge svarer, at de vælger at tale engelsk i mødet med andre skandinaviske sprog, kan man forledes til at tro, at man står over for en nedsmeltning af det nordiske sammenhold, men det er Truls Stende ikke enig i.

– Når man kigger på disse resultater, kan man jo få den tanke, at det nordiske sammenhold er i problemer. Men måske er sprogforståelsen ikke så vigtig for det nordiske sammenhold, som vi har troet. I en undersøgelse fra 2017 svarede de fleste, at det er de ensartede samfundsmodeller og de fælles værdier, som er den vigtigste årsag til, at de nordiske lande skal samarbejde – og ikke i så høj grad den indbyrdes sprogforståelse, siger Stende.

Selv om de unge mener, at sprog ikke er det vigtigste at samarbejde om for de nordiske lande, tyder undersøgelsen også på, at de synes, at sprog er vigtigt, når det gælder om at forstå hinanden på et personligt plan. Derfor er det samlede billede ikke et enten-eller, men nærmere et både-og.

Hvis du vil vide mere, kan du læse rapporten som en onlinepublikation via linket herunder. Den kan også downloades som en PDF.