Konkret plan skal give endnu mere relevant samarbejde

17.09.20 | Nyhed
Nordiska flaggor
Photographer
Magnus Fröderberg/Norden.org
Den konkrete handlingsplan for det nordiske samarbejde tog et skridt fremad, da den blev godkendt af de nordiske samarbejdsministre den 10. september. Det er en fireårig plan, som tager afsæt i visionen for samarbejdet, som statsministrene tog beslutning om i fjor. Visionen slår fast, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af indlæg fra alle politikområder inden for Nordisk Ministerråd i samarbejde med Nordisk Råd og de nordiske institutioner. Processen har desuden i højere grad end nogensinde før involveret civilsamfundet, herunder de unge.

Handlingsplanen styrer samarbejdet i en mere klima- og bæredygtighedsvenlig retning end før.

Digitaliseringens muligheder fremhæves blandt andet inden for forskning og uddannelse samt på innovations- og sundhedsområdet. Det er også en målsætning, at de digitale løsninger skal fremme mobiliteten inden for regionen. 

Den grønne omstilling af vores samfund er en helt afgørende del af visionen for det nordiske samarbejde, Vision2030, siger Danmarks minister for nordisk samarbejde, Mogens Jensen, som ledte mødet. En effektiv omstilling forudsætter samarbejde på tværs af sektorerne og mellem offentlige og private aktører i Norden, konstaterer han.

– Vi vil gerne gøre vores for, at vi i Norden skal se nærmere på, hvordan vi kan støtte områder som eksempelvis en grøn transport- og byggesektor, bæredygtige offentlige indkøb og en mere bæredygtig tekstilproduktion, siger Mogens Jensen. Vi har også fokus på den nordiske natur, og vi vil blandt andet også undersøge, hvordan vi i fællesskab kan understøtte en reduktion af affald i havet og satse på naturbaserede klimaløsninger.

 

Kultur og uddannelse står stadig centralt i samarbejdet

I den forberedende proces har især kultursektoren udtrykt bekymring for, hvordan de igangværende omprioriteringer kommer til at ramme kultursamarbejdet.

Omprioriteringerne påvirker budgetterne på kultur- og uddannelsesområdet, men de vil i fremtiden stadig være blandt samarbejdets vigtigste områder. 

– Jeg skal være den første til at understrege kultur- og sprogsamarbejdets betydning også i fremtiden, siger Mogens Jensen. Blandt projekterne har vi blandt andet Nordplus, Nordisk Ministerråds støtteprogram for livslang læring og mobilitet samt en fortsættelse af Norden i Skolen. 

– Vores kulturinstitutioner har også en central rolle som formidlere af nordisk kultur og kunst, både for unge og ældre, fortsætter han.   

Særligt fokus på bæredygtighed, ligestilling samt børn og unge

Handlingsplanen er opbygget med afsæt i de tre strategiske kerneområder: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Ud over den gennemgående betoning af bæredygtighed skal ligestilling og børne- og ungdomsperspektivet gennemsyre alle dele af det nordiske samarbejde i strategiperioden. I handlingsplanen bakkes der også i særlig grad op om tværsektorielle satsninger. 

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki, konstaterer, at handlingsplanen er et værktøj, som skal bruges til kommunikation, opfølgning og udvikling af de vigtigste satsninger inden for samarbejdet. Hun er især glad for, at handlingsplanen er så konkret. Lehtomäki nævner nogle eksempler fra det grønne område:

– Vi har blandt andet flere satsninger inden for klimavenlig energiudvikling. Biodiversitet er også et prioriteret område. Vi skal udvikle fødevare- og foderafgrøder, som er mere resistente over for ekstremt vejr og klimaforandringer. En ekstra satsning på det nordiske miljømærke, Svanen, skal også gøre det lettere for nordboerne at vælge miljø- og klimavenlige alternativer. 

Mobiliteten i regionen er højt prioriteret

En af hjørnestenene i det nordiske samarbejde er mobiliteten inden for regionen. 

– Arbejdet for at gøre Norden til en endnu mere integreret region er selvfølgelig højt prioriteret.

Mogens Jensen fortsætter:

– I kraft af de indspil, vi har fået fra civilsamfundet, ved vi, at både unge og ældre borgere i Norden har en reel forventning om, at vi vil fokusere på at forbedre mobiliteten. Vi vil øge satsningerne med henblik på, at de offentlige digitale tjenester skal kunne bruges på tværs af grænserne, så det bliver lettere at drive virksomhed, studere og arbejde i et andet nordisk land. 

Opfølgning sikrer relevans

I den helhed, som er blevet godkendt, indgår også et krav om en løbende opfølgning på arbejdet. Opfølgningen er samtidig en måde, hvorpå relevansen i samarbejdet kan sikres. Selv om tanken er, at handlingsplanen skal styre virksomheden i fire år, skal samarbejdet være fleksibelt og kunne justeres, hvis forudsætningerne ændrer sig. Det har især vist sig under Covid-19-krisen og de voldsomme udfordringer som følge heraf. 

– Konsekvenserne af pandemien påvirker naturligvis samarbejdet på de fleste områder i de kommende år, konstaterer Mogens Jensen. Vi reserverer for eksempel ressourcer for at kunne opnå en bedre fælles håndtering af kriser som pandemier.

Handlingsplanen for det nordiske samarbejde træder i kraft, når den også er blevet behandlet og godkendt af Nordisk Råd. Rådet behandler planen under sessionsugen i oktober.