Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris fylder 10 år

Den nordiske børne- og ungdomslitteratur behandler temaer som ligestilling, børne- og voksenrelationer, mangfoldighed og inklusion. Den viser hverdagen, som den er – men den formidler også tidløse dystopiske og utopiske fortællinger. Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris har bidraget til at synliggøre den litteratur- og billedskat, som findes i Norden, så børn og unge har kunnet få glæde af bøgerne.

Børne- og ungdomslitteraturprisen gives for et skønlitterært værk for børn og unge, som er skrevet på et af de nordiske sprog. Den norske forfatter Nora Dåsnes, som vandt prisen i 2022 for sin grafiske roman Ubesvart anrop, siger, at det var en af de største oplevelser i hendes liv at vinde prisen.

- I begyndelsen af en kunstnerisk karriere er der så meget, der er usikkert, og jeg har følt, at jeg skulle producere i et højt tempo og være med overalt for at få folks opmærksomhed. Med denne pris har jeg fået en ro i rollen som forfatter. Det er en erkendelse, som end ikke mit impostersyndrom er i stand til at ignorere, både på grund af juryens motivering og grundighed, og fordi prisen er så respekteret i Norden. Jeg kan mærke, at prisen har bidraget til, at voksne, som normalt ikke læser børnebøger eller tegneserier, giver mit forfatterskab en chance. Og så har det været utrolig dejligt at blive lykønsket i begyndelsen af alle mine interaktioner i flere måneder efter prisuddelingen.

Mange af de værker, som er blevet nomineret gennem årene, er skabt i et tæt samarbejde mellem forfattere og illustratorer. Det gælder for eksempel for vinderbogen fra 2020 Vi är lajon af den svenske forfatter Jens Mattsson og den finske illustrator Jenny Lucander. For Mattsson var det en ekstra stor overraskelse at vinde prisen for sin debutbog.

‑ Det var helt vildt! Prisen har åbnet en hel del døre, og jeg har deltaget ved en masse forskellige sjove arrangementer, men det har jo også skabt tårnhøje forventninger til mit fremtidige virke.

For illustratoren Jenny Lucander har prisen været en vigtig anerkendelse, men den har også haft en stor betydning for, at bogen er udkommet i flere lande.

‑ For mig var prisen en fantastisk anerkendelse af mit arbejde som illustrator.  Det føltes godt at opleve, at man er en del af et nordisk fællesskab. At få prisen føltes allerførst som et chok uden lige, men senere kom selvfølgelig følelsen af taknemmelighed, ære og utrolig glæde. Prisen bekræftede mig i, at det, jeg laver, er godt og vigtigt, og den giver mig energi til at forsætte arbejdet, selv om hverdagen som kunstner nogle gange kan føles tung. Jeg er dybt taknemmelig for samarbejdet med Jens Mattsson, og for at jeg fik mulighed for at illustrere hans følelsesfulde fortælling Vi är lajon. Bogen har takket være prisen fået stor opmærksomhed og udbredelse. Den er kommet ud til mange læsere, og den er blevet oversat til flere forskellige sprog.

Lucander tilføjer, at nomineringen var en sejr i sig selv, som gav mulighed for at deltage i forskellige interessante nordiske litterære sammenhænge, hvilket også har skabt basis for inspirerende samtaler og samarbejder med andre forfattere og illustratorer.

Norske Kristin Roskifte, som vandt prisen i 2019 for sin bog Alle sammen teller, siger, at hendes bog har fået mange flere læsere takket være børne- og litteraturprisen. Desuden har det haft stor betydning at få mulighed for at møde nordiske kolleger.

‑ Det allerbedste ved at vinde Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris er følelsen af, at det, jeg laver, bliver set og taget alvorligt. Det giver mig inspiration, mod og tryghed i mit videre arbejde. Det glæder mig at vide, at bogen har fået mange flere læsere. Forlagene bruger selvfølgelig prisen i deres markedsføring. Det har været en stor bonus at lære så mange dygtige kolleger fra hele Norden at kende og at opleve, at vi har et stort børnebogsfællesskab, som strækker sig på tværs af landegrænserne.

Sideløbende med Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris igangsatte Nordisk Ministerråd også projektet LØFTET for at øge synligheden for nordisk børne- og ungdomslitteratur. Projektet resulterede blandt andet i et årligt seminar i perioden 2019-2021, hvor forfattere, illustratorer og branchefolk kunne mødes og udveksle erfaringer.  Den tredelte antologi På tværs av Norden sammenfatter aktuelle temaer som eksempelvis økokritiske strømninger og social bæredygtighed i nordisk børne- og ungdomslitteratur.

‑ Seminarerne har haft stor betydning og ført til etableringen af nye samarbejder. Også i forbindelse med Nordisk Råds prisgalla, hvor børne- og ungdomslitteraturprisen bliver uddelt, har forfatterne haft mulighed for at møde hinanden, få nye idéer og samarbejde på tværs af landegrænserne, siger Kaisa Laaksonen, formand for Bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i perioden 2021-2023.

Hun påpeger også, at det er vigtigt, at vi fremover sørger for, at flere af de nominerede værker bliver oversat til alle nordiske sprog – i det mindste bør vinderne oversættes.

Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris er blevet uddelt siden 2013 og er en af Nordisk Råds fem priser. Prisen er resultatet af de nordiske kulturministres mangeårige ønske om at styrke og sætte fokus på børne- og ungdomslitteraturen i Norden.  

Prissummen udgør 300.000 danske kroner. Prisen gives til et aktuelt skønlitterært værk for børn og unge, som udmærker sig litterært og/eller illustrativt. Bedømmelseskomitéen nominerer hvert år 12-14 værker, og vinderen offentliggøres ved prisceremonien i forbindelse med Nordisk Råds session hvert efterår.