Inga Ravna Eira

Inga Ravna Eira
Photographer
Michal Aase
Inga Ravna Eira: Ii dát leat dat eana. Digtsamling, Davvi Girji, 2018. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2019.

Motivering:

Iŋgos-Máhte Iŋgá, Inga Ravna Eira (født 1948) er forfatter, lærer og oversætter. Hun er født ind i en rendriftsfamilie i Karasjok i Norge, hvor hun stadig er bosat. Hun skriver lyrik, noveller og børnebøger på nordsamisk. Sammen med andre kunstnere har hun arbejdet med performanceforestillinger, og hun har fremført egne digte i musikpoesiforestillingen Čuollogeađgi (The Silhouette Stone).

Ii dát leat dat eana ("Dette er ikke den jord", ikke oversat til dansk), som er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, er en digtsamling med klimaforandringer som tema. Det enestående ved digtene er den nærhed, som forfatteren viser i forhold til naturen og de stærke følelser, som udspringer af den måde, hun skriver på. Hvert eneste digt emmer af livserfaringer både i kraft af et unikt ordforråd og en klimaterminologi, som er ved at forsvinde i det moderne, samiske sprog. Dette er en bog, som ikke kunne være skrevet af hvem som helst hvor som helst, men kun af en, som for over halvfjerds år siden blev født ind i den samiske kultur, og som har kendskab til og erfaringer med, hvordan klimaet og vejret var før, og hvordan meget har forandret sig. Forfatteren kommer med eksempler fra mange årtier tilbage til i dag, og en, som er inde i kulturen, kan genkende den tid, hvor mennesket levede i pagt med naturen og ikke i strid med den. Selve sproget og teminologien kræver et indgående kulturkendskab – også hos læseren. Samerne har ligesom inuiterne et rigt sprog med flere hundrede ord, som beskriver sneen, dens konsistens og kvaliteter. Sneen og græsningsforholdene er vigtige i det primære erhverv rendrift, og forfatteren præsterer at få mange af disse fænomener frem i bogen i kraft af et indgående kendskab, nærhed og kærlighed til kulturen.

I bogen knyttes menneskers handlinger og indgreb i naturen i dag til den herskende gudefamilie i den gamle, samiske religion – de væsener som passede på jorden, mennesket og selve livet. Disse digte indeholder gudinden Uksáhkás fortvivlede råb til Solens børn, nutidens mennesker på jorden, som ikke længere lytter til hende. Det skaber både en frygt for fremtiden og en gudsfrygt for urfolks naturguder. Hvilken verden er det, vi overgiver til den næste generation, og hvad ville guderne have sagt, hvis de havde kendt nutidens mennesker og jorden, som er fuldstændig forandret? Når dette ikke længere er jorden, som var engang? Digtene i bogen både viser og kræver en klar insiderposition, når det gælder urfolkskulturen, og ikke bare et kendskab til den. Dette er med til at give bogen et dybere perspektiv, end man får ved den første læsning. Klimaforandringer er et højaktuelt tema, ikke bare i den samiske kultur, men i alle urfolks kulturer i et nordisk fællesskab. Den smeltende indlandsis har ikke kun konsekvenser i de nordlige egne, men kan have fatale konsekvenser over hele verden. Mathis Nangos blålige illustrationer forstærker budskabet i denne bog, som er helt unik både litterært og kunstnerisk. Bogen har et højaktuelt tema, som vil være med til at fremme interessen for den samiske kultur og det samiske sprog. Med en av Sápmis ældste nulevende forfattere, med et skønlitterært værk af højeste kvalitet, med Uksáhkás fortvivlede råb, synes vi, at det er den unikke samiske skønlitteraturs tur til at få Nordisk Råds litteraturpris i år!