COVID-19 skaber frustration og forvirring blandt borgere i grænseregioner

02.07.20 | Nyhed
Gränskontroll på Öresundsborn mot Danmark i juni 2020.

Gränskontroll på Öresundsbron mot Danmark i juni 2020.

Photographer
Matts Lindqvist

Personer, som rejser til Danmark via Øresundsbroen, skal passere en grænsekontrol. Det er en af flere grænsekontroller i Norden.

De nordiske landes forskellige restriktioner i kampen mod COVID-19 har skabt stor forvirring og frustration blandt mange borgere i grænseområderne. Det viser en kortlægning, som Grænsehindringsrådet har lavet.

Kortlægningen viser, at mennesker i grænseområderne blandt andet har haft store problemer med at besøge familiemedlemmer fra andre nordiske lande, de har haft problemet i forhold til jobbet, bekymringer over skattespørgsmål, problemer med nye grænsehindringer, som er dukket op i forbindelse med restriktionerne samt store problemer med at pendle over grænserne.

En del udtrykker også bekymring for, at coronapandemien har medført, at stemningen mellem folk fra forskellige nordiske lande er blevet dårligere, og at der er opstået en os/dem-mentalitet.

Sammenstillingen bygger på oplysninger fra de grænseregionale informationstjenester, Øresunddirekt, Grensetjänsten Sverige-Norge og Nordkalottens Gränstjänst/Grensetjeneste, som på opdrag af Grænsehindringsrådet har givet folk i grænseregionerne mulighed for at udfylde et spørgeskema på nettet. I alt har 1669 personer i perioden marts-juni svaret helt eller delvist på spørgeskemaet.

Respondenterne har på eget initiativ udfyldt skemaet på nettet, og sammenstillingen skal ikke betragtes som en videnskabelig undersøgelse.

Cirka fire ud af fem har oplevet problemer

82,5 procent af respondenterne oplyser, at landenes forskellige coronarestriktioner har skabt problemer. I alt oplyser 67 procent, at de har haft problemer med at mødes med familiemedlemmer fra et andet nordisk land, og 59 procent oplyser, at grænsekontrollerne har medført øgede problemer.

En del mennesker i grænseområderne udtrykker bekymring for, hvilke spor landenes forskellige coronastrategier kommer til at sætte i regioner, hvor grænsen tidligere blot har været symbolsk, men som under pandemien er blevet en mur, som adskiller folk.

– Sammenstillingen viser med stor tydelighed, hvorfor det er så vigtigt, at vores nordiske lande samordner deres indsatser i krisetider. Når grænser lukkes i områder, hvor man i årtier har levet et liv, hvor en grænse kun er en streg på kort, får det uhyre store konsekvenser for de mennesker, der bor i regionerne. I værste fald er der risiko for, at konsekvenserne bliver langvarige. Dette skal vores regeringer lære af i fremtiden, siger Grænsehindringsrådets formand, Bertel Haarder, som også er tidligere dansk minister og mangeårigt medlem af Folketinget.

Grænsehindringsrådet, som er underlagt Nordisk Ministerråd, arbejder for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed i Norden.

"Ingen forståelse for, hvordan vi lever i grænseområderne"

I spørgeskemaet var der også mulighed for at besvare et spørgsmål om, hvilke problemer man har været ramt af på grund af pandemien, og man kunne desuden frit skrive yderligere kommentarer om oplevelser i relation til grænseproblematikken i coronatiden. I alt kom der 661 svar ind.

Her er et lille udvalg af den indsendte feedback:

"Det føles som om, at Øresunds-samarbejdet har lidt skade på grund af danskernes beslutning om at lukke grænsen og samtidig tillade deres egne borgere at rejse frit over grænsen."

"Ekstremt hårdt og vanskeligt ikke at kunne besøge venner og familie i Norge."

"Utroligt besværligt at bygge to byer sammen til en by, og så kom der politiafspærringer og ubehagelige vagter. Hvad har man tænkt på her? Store problemer for os i Haparanda, som sagt hænger vi sammen med Torneå."

"Danske kolleger har været bange for os svenskere. Frem for alt manglet info om beskatning. Køer ved grænsekontrollen og forskellige oplysninger fra dag til dag om, hvilke dokumenter der kræves ved grænsen."

"Trangt i Øresundstoget samt få afgange og markant længere rejsetider."

"Alle restriktioner var nødvendige."

"Jeg kan ikke besøge min søster og min nevø på grund af den lukkede grænse. Vi bor cirka 1½ time fra hinanden, men på hver sin side af grænsen.

"Ingen forståelse for, hvordan vi lever i grænseområderne. Det langvarige og grundige samarbejde for at fremme fællesskabet er blevet påvirket meget negativt. Meget større følelse af os/dem nu. Meget sørgeligt!"

Grænsehindringsrådet har siden midten af marts sammen med Øresunddirekt, Grensetjänsten Sverige-Norge og Nordkalottens Gränstjänst/Grensetjeneste samt Info Norden løbende indrapporteret til de nordiske samarbejdsministre om grænsehindringer, som er opstået i grænseregionerne i forbindelse med indførelsen af landenes forskellige restriktioner.