Debat om en ny Stoltenberg-rapport i Nordisk Råd

02.09.19 | Nyhed
Nordiska rådets septembermöte 2019.

Nordiska rådets septembermöte 2019, försvarsdebatt

Photographer
Matts Lindqvist

Paneldeltagere: Silja Dögg Gunnarsdóttir (Island), Kirsti Narinen (Finland), Ulf Sverdrup (Norge), Hans Wallmark (Sverige), Antti Kaikkonen (Finland), Erkki Tuomioja (Finland) samt Bertel Haarder (Danmark, ikke på billedet).

Der er gode grunde til at lave en ny Stoltenberg-rapport, som skal udstikke retningen for det fremtidige nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Det var budskabet til Nordisk Råd på septembermødet i Helsingfors mandag.

Det var Ulf Sverdrup, direktør for Norges udenrigspolitiske institut (NUPI), som kom med opfordringen til politikerne i forbindelse med en debat i regi af Nordisk Råd om det nordiske samarbejde om sikkerhedspolitik.

Sverdrup var inviteret til debatten for at skabe et overblik over, hvordan den såkaldte Stoltenberg-rapport er blevet implementeret siden udgivelsen i 2009.

Han kunne konstatere, at mange af Thorvald Stoltenbergs forslag er blevet gennemført, og at rapporten først og fremmest var visionær og satte en ny dagsorden for det nordiske samarbejde på området. Den gjorde det muligt at diskutere forsvar og sikkerhed i et nordisk perspektiv.

Bredt mandat

Efter et direkte spørgsmål fra Bertel Haarder, som er dansk medlem af Nordisk Råds Præsidium, svarede Sverdrup, at han stiller sig positivt til en Stoltenberg II.

– Jeg synes, at der er gode grunde til at udarbejde en ny rapport. Jeg tror, at den skal komme fra de nordiske statsministre eller udenrigsministre. Og jeg tror også, at det nordiske samarbejde ville nyde godt af en form for kreativitet og innovationsvilje hos den gruppe, som skal skrive rapporten. Jeg vil gerne se et bredt mandat, sagde Sverdrup.

Sikkerhedsspørgsmål står højest på dagsordenen

Nordisk Råds præsident, Hans Wallmark, konstaterede, at forsvars- og sikkerhedspolitik, som under den kolde krig var tabu i det nordiske samarbejde, nu ligger højest på rådets agenda. Han beskrev den aktuelle situation med tre sammenligninger.

– For det første er geopolitikken tilbage, og det betyder at vores landkort igen bliver relevante. For det andet er vinduet åbent, hvilket betyder, at det nu er helt legitimt at tale om forsvars- og sikkerhedspolitik i en nordisk sammenhæng. Og for det tredje er ovnen varm. Det vil sige, at det nu er tid til at udvikle nye former for sikkerhedssamarbejde.

Erkki Tuomioja, ordfører for Finlands delegation i Nordisk Råd, fremhævede Nordens rolle som konfliktmægler.

– De nordiske lande har en enestående rolle i verden i dag. Vi er ikke perfekte, men mange andre lande ser op til os. Derfor er spørgsmålet, hvordan vi kan dele vores erfaringer, og hvordan vi i Norden kan forebygge konflikter, sagde Tuomioja.

Debatten havde også deltagelse af Finlands forsvarsminister, Antti Kaikkonen, som talte om det nordiske forsvarspolitiske samarbejde inden for rammerne af Nordefco, samt Kirsti Narinen, som er chef for internationale relationer ved Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler.

    Contact information