Forandrede nordiske kost- og levevaner: otte indfaldsvinkler
Mellem 2019 og 2020 blev der gennemført en række interessante dialogmøder med en bred vifte af perspektiver i hvert af de nordiske lande. Deltagerne blev opfordret til at overveje de positive og negative indvirkninger, som ændringer af fødevaresystemer kan have på alle aspekter af bæredygtighed, herunder en sund kost, miljømæssig bæredygtighed og fremgangsrige levevilkår. Nu er analyserne af disse dialogmøder blevet offentliggjort.
Værktøjerne findes
Indsigtsrapporterne beskriver otte specifikke indfaldsvinkler for Nordisk samarbejde og eksisterende afsætspunkter, der kan anvendes til at fremme overgangen til bæredygtige fødevaresystemer. Rapporterne beskriver også hindringer for transformationen og anbefalinger til, hvordan de kan elimineres. Det endelige resume fremhæver en række uklarheder og ser nærmere på værktøjer, som kan anvendes til at lukke videnskløfterne.
“Vejen til bæredygtige fødevaresystemer er fyldt med bump, men disse indsigtsrapporter viser, at der findes en lang række eksisterende initiativer, netværk, værktøjer og informationer, som vi kan trække på for at komme tættere på vores mål,” siger Amanda Wood, som er projektleder for Towards Sustainable Nordic Food Systems.
Otte muligheder for nordisk samarbejde om bæredygtige fødevaresystemer
De nordiske lande kan samarbejde om at:
- Definere bæredygtig kost i en nordisk kontekst
- Fremme den samfundsmæssige bevægelse i retning af bæredygtige fødevarer
- Udvikle et værktøj til afvejning af fordele og ulemper ved forskellige produktionssystemer
- Styrke arbejdsstyrken i landbrugs- og fødevaresektoren
- Sikre blomstrende landdistrikter og god infrastruktur mellem land og by
- Gennemføre en rimelig og retfærdig transformation af fødevaresystemer
- Adressere outsourcet indvirkning fra nordiske fødevaresystemer
- Tænke i nye baner, hvad angår et konkurrencedygtigt eksportmarked for nordiske fødevarer
Skab et bæredygtigt samfund sammen
Resuméerne er resultatet af en serie dialogmøder i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. De 115 deltagere repræsenterede regeringer, civilsamfundsorganisationer, ungdomsgrupper, forskningssamfundet, forbrugergrupper, producentorganisationer og finansieringsinstanser. 90 % af disse var enige om, at de nordiske fødevaresystemer skal ændres, hvis deres respektive land skal nå sine bæredygtighedsmål.
Halvdelen af dialogdeltagerne mente, at vejen mod bæredygtige fødevaresystemer var usikker. Ikke desto mindre mente 88 % af deltagerne, at de nordiske lande bør samarbejde om at tackle fælles udfordringer med fødevaresystemer. Disse udfordringer inkluderer at undgå kostmæssig ulighed og at inspirere de yngre generationer til at vælge at arbejde inden for fødevareproduktion.
"Dialogmøder som disse er altafgørende. Det er utroligt vigtigt at involvere flere forskellige perspektiver og opmuntre til regionalt samarbejde, hvis vi vil løse udfordringerne med fødevaresystemer sammen," siger Annica Sohlström, som er generaldirektør på det svenske Livsmedelsverket.
Bæredygtige kost- og levevaner
En central indfaldsvinkel til en transformation af vores fødevaresystemer er ændrede kostvaner. Kost er en effektiv løftestang, eftersom kosten er forbundet til flere forskellige aspekter af bæredygtighed, herunder sundhed og miljømæssig bæredygtighed.
For at opnå en balance mellem menneskets og klodens sundhed skal kostvanerne i Norden inkludere mere frugt og grønt, fuldkorn, frø, nødder og bælgfrugter.
Mange bør også spise mindre tilsat sukker, salt og usundt fedt samt mindske indtaget af rødt og forarbejdet kød og i det hele taget mindske deres energiindtag. Noget tyder på, at de unge i Norden i stigende grad viser interesse for en bæredygtig kost, men en enkelt del af samfundet er ikke nok til at skabe en signifikant forandring.
Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion er nøglerne til at nå FN's verdensmål. Projektet Towards Sustainable Nordic Food Systems beskrev potentielle fremtidsscenarier og kostvaner med blandt andet mindre rødt kød og flere nødder og bælgfrugter.
Tradition for samarbejde
Norden har tradition for at samarbejde om kost- og livsstilsrelaterede problemstillinger. De nordiske næringsstofanbefalinger er en række integrerede, kortfattede anbefalinger til indbyggerne i Norden, som blev publiceret for første gang i 1980'erne.
Siden 2004 har de nordiske regeringer støttet den fælles udarbejdelse af en ny, nordisk fødevareidentitet gennem Nordisk Køkkenmanifest. Samarbejdet omfatter desuden mærkningsordningen Nøglehullet og en aftale om at halvere madspild i Norden inden 2030. Mellem 2021 og 2024 fokuserer Nordisk Ministerråd på bæredygtige livsstile i regionen, og her spiller kostvaner en væsentlig rolle.
Projektet Towards Sustainable Nordic Food Systems blev ledet af Amanda Wood fra Stockholm Resilience Centre sammen med undersøgelsesleder Line Gordon. Afton Halloran, en uafhængig konsulent i omstilling til bæredygtige fødevaresystemer, faciliterede dialogmøderne. Nordisk Ministerråd ydede økonomisk støtte til projektet.
