Nordisk Ministerråds Formandskab 2020

Fælles om fremtidens løsninger

Fælles om fremtidens løsninger

Photographer
Scanpix.dk
Fælles om fremtidens løsninger. Det er overskriften på og ambitionen for Nordisk Ministerråds kommende formandskab for 2020, Danmark, Grønland og Færøerne. Formandskabet vil virkeliggøre Nordisk Ministerråds nye Vision 2030; Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.  

Formandskabets mål er dels at styrke sammenhængskraften og samarbejdet internt i Norden og styrke regionens fælles muligheder. Formandskabet understøtter Nordisk Ministerråds Visions tre strategiske prioriteringer; et grønt, konkurrencedygtig og socialt bæredygtigt Norden. Alle prioriteringer, der bidrager til opnåelse af FN’s verdensmål.

"Vi vil i vores formandskab fokusere på at samarbejde om nye løsninger, der kan gøre Norden førende på klimadagsordenen, samtidig med at vi fortsat er konkurrencedygtige og socialt bæredygtige. Det er målene i Nordisk Ministerråds nye vision, og det skal vi levere på. Det er især de unge, der har løftet klimaet op på dagsordenen. Derfor skal vi lytte til dem og handle nu. Det skylder vi dem - det er deres fremtid vi bygger på", siger Mette Frederiksen, Danmarks statsminister. 

Det grønne Norden

Norden er anerkendt i resten af verden for at være garant for ambitiøse og velfungerende bæredygtighedsindsatser og klimaløsninger. Formandskabet for 2020 vil fortsætte og videreudvikle det nordiske samarbejde inden for miljø, natur og klima. Både for at gøre Norden endnu grønnere og ikke mindst for at gå forrest internationalt. Fx i forbindelse med at forbedre vilkårene for biodiversitet og for at reducere plast og affald i verdens have. 

Mette Frederiksen, Danmarks statsminister

Vi vil i vores formandskab fokusere på at samarbejde om nye løsninger, der kan gøre Norden førende på klimadagsordenen, samtidig med at vi fortsat er konkurrencedygtige og socialt bæredygtige. Det er målene i Nordisk Ministerråds nye vision, og det skal vi levere på. Det er især de unge, der har løftet klimaet op på dagsordenen. Derfor skal vi lytte til dem og handle nu. Det skylder vi dem - det er deres fremtid vi bygger på.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen

Det konkurrencedygtige Norden

Et centralt fokusområde for formandskabet er, at Norden fortsat øger sin position som verdens mest omfattende regionale samarbejde og grænseløse region. Gennem forskning, innovation, investeringer og digitalisering er ambitionen for formandskabet at skabe optimale konkurrencevilkår for virksomheder i forbindelse med en grøn omstilling og cirkulære klimavenlige løsninger til gavn for Norden og resten af verden. Og også i denne sammenhæng er unge vigtige. Den grønlandske samarbejdsminister Vittus Qujaukitsoq udtaler: - Det nordiske samarbejde er vigtigt for Grønland, idet vi har et såvel historisk fællesskab som et værdifællesskab med Norden. Vi ser det derfor som vigtigt for Grønland, at deltage i det kommende formandskab i 2020, og vil i rigsfællesskabets formandskabsprojekter fokusere på de unges erhvervsmuligheder i de nordiske kystsamfund.

Kaj Leo Holm Johannesen, Landsstyremand for nordisk samarbejde, Færøerne

Det socialt bæredygtige Norden

Nordens sammenhængskraft bygger på fælles værdier som tillid, demokrati og ligestilling. Men det er en sammenhængskraft, der udfordres af en global verden, der rykker tættere på. Formandskabet ser undervisnings- og kulturområdet som gode platforme for indsatser, der skal bevare og styrke den sociale sammenhæng på tværs af de nordiske lande, og også for kendskabet til nordiske sprog. Vigtige medspillere i den sammenhæng er bæredygtige fællesskaber blandt unge. Alle skal have glæde af samarbejdet – unge som ældre, dem med mange muligheder og dem med færre.

Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for nordisk samarbejde, Grønland

Fælles om fremtidens løsninger

Fælles om fremtidens løsninger er overskriften for formandskabet i 2020. Og fælles er Rigsfællesskabet Danmark, Grønland og Færøerne også om at stå bag formandskabet for hele Norden. Heldigvis er det ikke første gang, og tidligere succeer skaber god grund til optimisme for 2020 lyder det fra Færøerne. 

- Færøerne havde både i 2005 og 2010 ansvar for dele af det danske formandskab. Det gik godt. Det er en naturlig fortsættelse af det arbejde, at vi denne gang påtager os en større del, hvor vi også på politisk niveau kommer til at stå i spidsen for dele af sektoren for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug. På denne måde viser vi endnu engang, at vi både kan og ønsker at deltage i det nordiske samarbejde på lige fod med vores nordiske naboer, siger Bárður á Steig Nielsen, løgmaður Færøerne.