Sådan modvirker Norden bagslag for ligestillingen under krisen

En virus breder sig over hele verden og sætter det meste på spidsen – vores kriseberedskab, vores sociale sikringssystemer, vores fødevareforsyning og vores kønsroller.

De nordiske ligestillingsministre afholdt tirsdag et virtuelt møde, hvor de diskuterede krisen ud fra et ligestillingsperspektiv og udvekslede erfaringer i forhold til både akutte og langsigtede tiltag.

Når de økonomiske krisepakker både ud til kvinder og mænd? Hvordan rammer krisen Nordens stærkt kønsopdelte arbejdsmarked? Får de lukkede skoler og daginstitutioner konsekvenser for ligestillingen i familierne? Påvirker det pigers og drenges psykiske sundhed og skoleresultater forskelligt? Og hvor meget stiger mænds vold mod kvinder, når alle skal blive hjemme?

– Coronakrisen er særligt alvorlig for dem, der lever med vold i hjemmet. Volden kan blive sværere for andre at få øje på, og det kan være svært at søge hjælp og forlade hjemmet. Vi har etableret akutpladser på kvindekrisecentre landet over, siger Mogens Jensen, som er ligestillingsminister i Danmark og ordfører for Nordisk Ministerråd for Ligestilling.

Alle de nordiske lande har bidraget med ressourcer for at beskytte kvinder fra volden, som man ved ofte er stigende under kriser.

– Statistikken viser, at vi under coronakrisen står over for en epidemi af vold mod kvinder, og at vi har brug for et stærkt internationalt samarbejde for at kunne reagere effektivt, siger Katrín Jakobsdóttir, statsminister med ansvar for ligestillingspolitikken på Island.

Island har under coronakrisen bygget videre på erfaringerne fra den økonomiske krise i 2008, da volden mod kvinder steg. At vi ikke har lukket samfundet, og at vi i stedet arbejder med massiv testning og smittesporing, har gjort det muligt for voldsramte kvinder at forlade hjemmet for at søge hjælp, forklarer Katrín Jakobsdóttir.

Norges ligestillingsminister, Abid Q Raja, samt Thomas Blomqvist fra Finland understregede, at en kønsopdelt statistik er helt afgørende for at kunne følge med i, hvordan den politiske respons på coronakrisen påvirker ligestillingen.

Hvem har en sundhedsuddannelse, hvem hjælper de ældre familiemedlemmer, hvem har penge i banken, og hvem har usikre ansættelsesforhold, hvem rammes først af varsler og fyringer? Alt dette har betydning for den politiske respons.

Også Sverige har udarbejdet overskuelige ligestillingsanalyser af de støttepakker, som den svenske regering søsatte frem til begyndelsen af april.

Krisen trækker et spor af lavkonjunktur og arbejdsløshed efter sig. Personer med en tidsbegrænset ansættelse eller med en kort og usikker ansættelsesform er særligt udsatte. Det gælder i mange tilfælde kvinder, unge og nyansatte.

– Jeg vil gerne sammen med de øvrige nordiske ligestillingsministre stå i spidsen for en coronastrategi, som tager udgangspunkt i ligestilling, og som indtænker forskellige gruppers behov.

– Det gør vi i Sverige ved at tilføre ekstra ressourcer til kommunerne med henblik på at forbedre velfærdsaktiviteterne på blandt andet skole-, sundheds- og plejeområdet, hvor mange kvinder arbejder, siger Åsa Lindhagen, som er ligestillingsminister i Sverige.

De nordiske ligestillingsministre vil udarbejde en fælles evaluering af coronakrisen og hvilke krisetiltag, der har haft en positiv effekt på ligestillingen.