De nordiske ministre for klima og miljø – vejen til COP26 og videre frem

Ministrene udtrykte deres påskønnelse for de mange internationale højniveaumøder, der fremmer ambitiøse klimahandlinger, for eksempel præsident Bidens klimatopmøde for verdensledere og Petersberger Klimadialog.

De udtrykte desuden en forventning om, at der vil være fokus på klimahandlinger ved det kommende G7-topmøde samt internt i G20. Ministrene henviste til erklæringen om nordisk engagement i den globale klimadagsorden fra den 30. april, hvori de nordiske ministre udtrykte deres fulde støtte til, at formandskabet for det kommende COP26 skal nå frem en så ambitiøs aftale som overhovedet muligt ved topmødet.

COP26 giver verden en afgørende mulighed for at vise vores fælles forpligtelse til at efterleve regelbogen for Paris-aftalen og opnå en ambitiøs implementering af Paris-aftalen ved hjælp af opdaterede nationalt bestemte bidrag, som er i overensstemmelse med målet om netto-nuludledning i 2050. De investeringer, der foretages over hele verden som modtræk til den økonomiske krise, der er forårsaget af pandemien, gør det muligt at genopbygge på en bedre og grønnere måde og fremskynde implementeringen af Paris-aftalen og 2030-agenden for at opnå en grøn genrejsning.

Ud fra det perspektiv fremhævede ministrene følgende elementer som nordiske bidrag, der støtter et ambitiøst resultat. De nordiske lande:

• Vil blive ved med at hjælpe udviklingslande med at styrke deres evne til at opfylde rapporteringskravene og dermed overholde den rammestruktur for transparens, der er defineret i Paris-aftalen. Rammestrukturen er en af hjørnestenene i aftalen.
• Vil blive ved med at udvikle pilotprojekter med det formål at undersøge modaliteter til implementering af Artikel 6 i Paris-aftalen og understrege behovet for robuste regler, der bidrager til øgede ambitioner og passende sikkerhedsforanstaltninger.
• Holder urokkeligt fast i forpligtelsen til at mobilisere 100 milliarder USD om året fra 2020. De nordiske lande er blandt verdens førende leverandører af klimafinansiering og opfordrer andre donorer til at bidrage med en større andel af deres BNI til klimafinansiering. De nordiske lande forventer, at alle lande – både i-lande og u-lande – integrerer klimahandlinger i deres statsbudget og planlægningsprocesser og dermed fremmer styrkelsen af de nationale klimapolitiske rammer samt rammebestemmelser for at tiltrække de investeringer, der er nødvendige for omstillingen.
• Står klar til at reagere på de prioriteringer, der fremhæves af udviklingslandene, fx klimatilpasning, blandt andet ved at italesætte dem i internationale finansinstitutioner, relevante FN-organisationer og multilaterale fonde.
• Bifalder det kommende COP-formandskabs tilgang til at udvikle initiativer, der kan støtte et ambitiøst udfald af COP26, og ser frem til et fortsat stort engagement i disse fem COP26-kampagner.
• Holder fast i de initiativer, som de nordiske lande med partnere har lanceret, blandt andet ledergruppen for industriel omstilling, koalitionen af finansministre for klimahandling og den globale kommission for socialt retfærdig grøn energiomstilling. Ministrene forpligter sig til at udvide disse initiativers medlemsskare for at skabe øget klimahandling på globalt plan.
• Vil blive ved med at søge partnere over hele verden for at støtte omstillingen til klimaneutralitet ved at tilbyde støtte med at udvikle passende politiske rammestrukturer og finansiere klimahandling samt bidrage med innovative løsninger fra nordiske virksomheder. Omstillingen til klimaneutralitet kan føre til øget beskæftigelse og økonomisk udvikling. På tidligere klimatopmøder har den nordiske pavillon fungeret som mødested for regeringer, repræsentanter for civilsamfundet, forskningssamfundet og erhvervslivet. Ministrene anerkendte, at de processer, der sammenfører klimaaktører med forskellige syn på de nødvendige klimahandlinger, har stor betydning. Ministrene fremhævede især den vigtige rolle, som de unge spiller i forhold til at sikre ambitiøse klimahandlinger globalt.