Dansk personnummer

Et dansk personnummer bruges til at identificere dig i kontakten med danske myndigheder og i mange situationer hos private aktører, for eksempel banker, arbejdsgivere og forsikringsselskaber.

Personnummeret er knyttet til Det Centrale Personregister, som normalt forkortes CPR. CPR indeholder grundlæggende oplysninger om personer, der bor eller har boet i Danmark.

Hvis du bliver bopælsregistreret i CPR, får du et dansk personnummer. Bopælsregistrering kaldes også folkeregistrering.

Hvornår kan du få et dansk personnummer?

Du får et dansk personnummer, når din bopælskommune har vurderet, at du opfylder kravene til at blive registreret som indrejst i CPR.

Børn, der fødes i Danmark af en mor, der allerede er bopælsregistreret i CPR, får automatisk et dansk personnummer og bliver registreret i CPR.

Hvis du ikke skal bopælsregistreres i CPR, kan du i nogle situationer få et administrativt personnummer. Det gælder for eksempel, hvis du skal bruge et dansk personnummer til:

• betaling af skat (tildeles af Skattestyrelsen)
• inddragelse under ATP (tildeles af ATP) 
• personregistrering i kirkebogen ved f.eks. fødsel eller ved dåb i Folkekirken her i landet (tildeles af sognet)
• udstedelse af særlige opholdstilladelser (tildeles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
• registrering af diplomater i Udenrigsministeriets Protokol efter Udlændingelovens § 47, stk. 1 (tildeles af Udenrigsministeriet).

Du kan ikke få et dansk personnummer alene fordi du skal oprette en bankkonto i Danmark, eller alene fordi du er dansk statsborger.

Hvis du skal arbejde eller betale skat i Danmark, men ikke skal bopælsregistreres i CPR, kan du have brug for et skattepersonnummer.

Et skattepersonnummer er et dansk personnummer, som Skattestyrelsen tildeler til brug for skat. Hvis du senere flytter til Danmark og bliver bopælsregistreret i CPR, beholder du som udgangspunkt det personnummer, du allerede har fået.

Hvis du er udenlandsk medarbejder og får arbejde i Danmark, skal du som regel have et digitalt skattekort og et skattepersonnummer, hvis du ikke allerede har et dansk personnummer.

Hvis dit barn er født i udlandet og bor i udlandet, har barnet ikke ret til at få et dansk personnummer alene fordi barnet er dansk statsborger.

Barnet får først et dansk personnummer, hvis barnet flytter til Danmark og opfylder kravene til at blive bopælsregistreret i CPR, eller hvis barnet får tildelt et personnummer af en dansk myndighed i en anden sammenhæng.

Hvis dit barn bliver døbt i Folkekirken i Danmark, tildeler sognet barnet et administrativt personnummer. Hvis barnet senere flytter til Danmark, bliver barnet registreret med dette personnummer.

Et dansk barn kan godt få dansk pas uden at have et dansk personnummer.

Du kan i særlige situationer få et nyt personnummer. Det kan for eksempel være, hvis der er fejl i dit nuværende personnummer, eller hvis personnummeret indgår i misbrug af din identitet.

Du kan også få et nyt personnummer i forbindelse med juridisk kønsskifte.

Et dansk personnummer består af 10 cifre. De første 6 cifre viser normalt personens fødselsdato. De sidste 4 cifre er et løbenummer.

• 1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
• 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
• 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
• 7 - 10 position er et løbenummer.

Kombinationen af 5., 6. og 7. ciffer viser, hvilket århundrede personen er født i. Det sidste ciffer viser det registrerede køn i CPR. Lige tal bruges for kvinder, og ulige tal bruges for mænd.