Corona giver også Grænsehindringsrådet ekstra arbejde i 2021

Coronapandemien har været et stort tilbageslag for den frie bevægelighed i Norden. Især borgerne i grænseregionerne blev hårdt ramt, da coronaen med ét ændrede deres hverdag.

– Grænselukningerne var et chok for folk i grænseområderne, som har bevæget sig frit mellem landene i årtier, siger Kimmo Sasi, tidligere minister og riksdagsmedlem fra Finland. Han er formand for Grænsehindringsrådet i 2021.

Sasi mener, at det nu er enormt vigtigt, at borgerne i grænseregionerne får genopbygget deres tillid til det grænseløse Norden. Derfor har han en opfordring til de nordiske beslutningstagere.

– Politikerne skal garantere, at de nordiske lande håndterer den næste krise bedre. Folk skal ikke være bange for at tage et job i et andet nordisk land eller at flytte til et andet land, mens resten af familien bor i et andet. Politikerne skal kunne give en sådan garanti. Og her kan Grænsehindringsrådet presse lidt på.

Pandemien har haft en stor indflydelse på Grænsehindringsrådets aktiviteter. Da restriktionerne blev indført, omlagde rådet hurtigt sit arbejde. Allerede i marts 2020 begyndte rådet med hjælp fra de grænseregionale informationstjenester og Info Norden (Nordisk Ministerråds informationstjeneste) at indsamle oplysninger om de problemer, som blev forårsaget af coronarestriktionerne.

Der er blevet indrapporteret forstyrrelser til Grænsehindringsrådet under hele pandemien, og rådet har løbende kontaktet de instanser, som helt konkret har kunnet løse problemerne.

– Vores opgave er at gøre de ansvarlige ministre og myndigheder opmærksomme på de problemer, som er blevet indrapporteret til os, og det er myndighedernes opgave at arbejde for at løse problemerne i de enkelte lande. Når der er opstået problemer mellem de nordiske lande, er det ofte blevet taget op på det højest mulige niveau. Som regel er der politisk vilje til at løse grænsehindringer, og det viser, at samarbejdet fungerer og gør nytte, siger Kimmo Sasi.

På trods af at mange af de coronarelaterede forstyrrelser stadig findes, er der også en del, som er blevet løst. Blandt andet fik man ret hurtigt en løsning på, hvilket land en grænsependler i Norden skal være socialt sikret i ved hjemmearbejde. Det løste samtidig problematikken om, hvor en grænsependler skal have sin a-kasse i forbindelse med hjemmearbejde.

Et andet eksempel på et højaktuelt problem, som Grænsehindringsrådet har arbejdet med, og som er blevet løst for ganske nylig, er at svenske og finske pendlere igen kan tage på arbejde i Norge.

Siden foråret 2020 er der blevet registreret omkring 70 coronarelaterede forstyrrelser. Heraf er 33 stadig uløste (pr. 3 marts 2021). Under den anden bølge blev der indført strengere indrejseregler med alvorlige konsekvenser for den frie bevægelighed. Det har medført nye forstyrrelser.

Kimmo Sasi siger, at Grænsehindringsrådet også i år har fuldt fokus på konsekvenserne af corona.

Vi kan jo ikke styre de politiske processer i de nordiske lande, men vi kan lægge et pres på regeringerne for at få dem til at løse problemerne, og vi kan forsøge at etablere en dialog mellem de nordiske lande. Jeg synes, at det fungerer vældig godt i øjeblikket. Jeg er også glad for, at grænsehindringer er et vigtigt punkt på dagsordenen hvert efterår på Nordisk Råds session.

Ud over de coronarelaterede forstyrrelser arbejder Grænsehindringsrådet også med de ordinære grænsehindringer i 2021.

I år har rådet 40 prioriterede grænsehindringer og seks temaområder. De prioriterede temaområder er anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, forskellige byggeregler, digitalt samarbejde (digitale værktøjer på tværs af nordiske grænser), reduktion af geoblokering af tv-programmer, grænseregional statistik og transportsamarbejde på tværs af grænserne. Rådet bekræftede prioriteringerne på sit årlige kick-off den 2.-3. marts.

Grænsehindringsrådet er et politisk nedsat organ, som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både privatpersoner og virksomheder. Grænsehindringsrådets mål er at løse 8-12 grænsehindringer årligt. Rådet har ti medlemmer.