Steingrímur J. Sigfússon (Svar på replik)

Informasjon

Speech type
Svar på replikk
Speech number
346
Speaker role
Venstresocialistiske Grønne Gruppe
Date

Altså, der er enighed mellem de nordiske lande ifølge vores statsministres udtalelser om en tostatsløsning. Det, som man har valgt at vurdere på en forskellig måde, er, på hvilket tidspunkt det fremmer fredsprocessen at anerkende Palæstina, og teksten her tager hensyn til det. Den fremhæver tostatsløsningen, men giver fleksibilitet, i forhold til på hvilket tidspunkt hvert land vælger at anerkende Palæstina som et selvstændigt og suverænt land, og på hvilket tidspunkt de øvrige nordiske lande vælger at følge Island og Sverige og de 130 nationer, som alle har anerkendt Palæstina.

Vil vi diskutere eller tage andre kriser op i Nordisk Råd på et andet tidspunkt? Ja, det tror jeg, og vi har vores retningslinjer til at gøre det. Vi baserer vores holdninger på vores grundlæggende værdier om menneskerettigheder og frihed og rule of law, international ret. Og jeg må sige, at Nordisk Råd ikke kan gøre både-og, altså hilse udenrigs- og sikkerhedssager velkommen på sin dagsorden og så sige: Nej, nu er det noget sensitivt eller noget, som vi ikke er sikre på, og så gælder det ikke. Jeg tror, Nordisk Råd allerede er så langt inde i processen med at tage udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål op på sine sessioner, at der ikke findes nogen vej tilbage. Jeg hilser det velkommen, at Nordisk Råd gør det, og vi har snakket om, at vores arbejde politiseres på den måde, og det følger automatisk, når vi selv har valgt at tage udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål op.