Karin Gaardsted (Svar på replik)

Informasjon

Speech type
Svar på replikk
Speech number
444
Speaker role
Den Socialdemokratiske Gruppe
Date

Tak for replikken. Det er helt korrekt, at der i alle vore lande findes en række private og kommunale, og endda også statslige, initiativer. Alle de initiativer klæder hinanden rigtig godt, og det er jo den måde, man sætter gang i en bevægelse på. Jeg mener faktisk, at vi bl.a. ved det arbejde, vi har gjort i Nordisk Råd igennem de seneste 3 år, har været med til at sætte mere drift i den bevægelse for, at vi skal holde op med at smide god mad ud, der kan spises af mennesker. Det er den ene del af det.

Men der vil altid være noget, der er til rest, altså noget affald, som ikke kan spises af mennesker. Det er også et spørgsmål om, at vi bliver bedre til at udnytte det affald i stedet for bare at brænde det af – udnytte det til en anden form for energifremstilling end blot at brænde det af.