Karen Ellemann (Svar på replik)

Informasjon

Speech type
Svar på replikk
Speech number
17
Speaker role
Fungerende statsminister (samarbejdsminister), Danmark
Date

Mange tak for spørgsmålet og jo også for svaret fra Sverige. Som jeg sagde i mit oplæg, har samarbejdsministrene netop besluttet et forstærket mandat til Grænsehindringsrådet. Men nu ved jeg, at hr. Lars-Arne Staxäng også er medlem af Nordisk Råds grænsehindringsgruppe, og når jeg nævner det, er det for at sige, at vi ikke alle sammen kun må pege på Grænsehindringsrådet som stedet, hvor løsningerne findes. Jeg tror, at vi kan være enormt hjælpsomme i forhold til Grænsehindringsrådets succes, ved at vi faktisk er vældig fokuserede på at prioritere, hvilke hindringer vi vil løse.

Det er et ganske fint forslag at sige, at man som formandskabsland måske har en særlig forpligtelse i forbindelse med de grænsehindringer, som er på ens eget lands liste, for præcis som statsminister Löfven siger det, er ethvert nordisk land ikke altid involveret i grænsehindringerne. Det, at man netop de lande imellem, hvor grænsehindringerne er, må søge de her pragmatiske løsninger, vil jeg vove at påstå er og skal være en nordisk specialitet.