Annette Lind (Indlæg)

Informasjon

Type
Innlegg
Tale nummer
174
Person
Speaker role
Utskottet för Kultur och Utbildnings talesperson
Dato

Tak for det, hr. præsident. Jeg er fuldstændig enig med undervisningsministeren i, at sproget er noget af det vigtigste. Jeg tror også, at de fleste af os her har fulgt rigtig godt med i ”Skam”. Jeg har i hvert fald set de fleste afsnit. Og vi gør sammen med Bertel Haarder og Udvalget for Uddannelse og Kultur rigtig meget for netop at få afskaffet geoblokeringen, sådan at vi alle sammen kan se ”Skam”, når vi vil. Men det var ikke det, jeg skulle sige.

Det, jeg skal sige, er, at jeg gerne vil sige tak til utbildningsministeren for forslaget om at forlænge Nordplus, Nordisk Ministerråds Mobilitets-, netværks- og projektprogram inden for uddannelse, i 5 år. Det er sådan, at vi har snakket meget om det her i udvalget, og en af de største ændringer er, at man, når man skal søge, kan søge på engelsk, og når man skal have et arbejdssprog, skal man også have et arbejdssprog på engelsk. Udvalget for Uddannelse og Kultur i Norden har behandlet medlemsforslaget, og vi vil gerne støtte det. Det skal dog siges, at vi har diskuteret det meget, for når det hedder Nordplus Nordiske Sprog handler det selvfølgelig om sproget. Det handler om, at man selvfølgelig skal have det som samfundsbærende sprog - og det er det, der skal understøttes, når man nu får pengene. Projektet skal selvfølgelig stimulere interessen for de samfundsbærende sprog, og det skal det også i fremtiden. Udvalget støtter altså forandringerne, fordi vi godt kan se, at det er nødvendigt, at de, hvis de baltiske lande skal søge om de midler, kan søge om dem også på engelsk. Det er med til at øge interessen for projekt-, mobilitets- og netværkssamarbejdet om Nordens sprog både i Norden og i de baltiske lande. Udvalget foreslår derfor, at Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at forlænge Nordplus’ programperiode med 5 år, altså indtil 2025. Tak for ordet.