Bertel Haarder (Indlæg)

Tak, formand. Præsidiet er tilfreds med den information, som Nordisk Ministerråd har givet i et brev til Nordisk Råd, og vi er også tilfredse med den præsentation, som Ministerrådets sekretariat har givet under præsidiets møde i april, herunder informationen om evaluering af samarbejdsprogrammer, af institutioner, af programlignende aktiviteter og ikke mindst af projekter. Det fremgik bl.a. af præsentationen i april, at – og jeg citerer – al projektvirksomhed under Nordisk Ministerråd evalueres. Citat slut. Ud over det findes der i Nordisk Ministerråds budget for 2018 en beskrivelse af opfølgningen på resultater og evalueringer i Nordisk Ministerråd.

Der er altså styr på tingene, og præsidiet foreslår derfor, at Nordisk Råd stemmer for betænkningen.

Tak, formand.

Informasjon

Tale nummer
287
Type
Indlæg
Speaker role
Præsidiets talsperson
Dato