396. Pauli Trond Petersen (Svar på replik)

Ja, jeg ville faktisk også ønske, at vi fik en aftale, at vi fik alle de ærede medlemmer, som sidder her i dag, til at stemme for vores forslag, som blev lagt frem af Jenis av Rana. Men det er ikke første gang, vi er blevet undertrykt af Danmark. Sådan er det bare. Vi er et land. Vi kan bare tage for 70 år siden, hvor vi havde en folkeafstemning på Færøerne, og hvor vi valgte at blive en selvstændig stat. Men hvad gjorde Danmark dengang? De sendte det færøske Lagting ud og tog magten fra Færøerne. Det er sådan, det går. Den danske regering vil ikke, at vi færinger får mere magt på Færøerne. Og sådan kommer det til at gå de næste mange år, er jeg bange for. Tak.