60. Mette Frederiksen (Hovedindlæg)

Informasjon

Type
Hovedinnlegg
Tale nummer
60
Speaker role
Danmarks statsminister
Dato

Tak for det, og først og fremmest tak for en god debat her i eftermiddag, som jo selvfølgelig viser uenigheder, men også viser noget om, hvor meget vi har til fælles, og det er godt at blive mindet om, også på en dag som i dag. Det kan vel siges på den måde, at vi ikke er ens, men at mange af os har valgt den samme vej med en høj grad af velfærd, ret meget tryghed og tillid til fællesskabet. Men jeg synes også, man må sige, at vi lever i en tid, hvor vi har behov for at sætte en streg under vores nordiske sammenhold. Frihandel talte Stefan Löfven om før bliver til handelskrig i vores tid. Vi står over for et brexit. Vi har en Putin i øst, der annekterer Krim. Mellemøsten står i flammer. Og i alt det har vi behov for, synes jeg, at vise vores særlige nordiske vej - samarbejde, fællesskab, frihed og solidaritet. Det er også derfor, vi har valgt, at vores formandsprogram skal hedde "Fælles om fremtidens løsninger", for vi har behov et formandsprogram, der styrker de nordiske lande, både hver for sig og sammmen. Vi har tre prioriteter, som også afspejler den debat, vi har haft i dag. Det er selvfølgelig først og fremmest det grønne, det er vores konkurrenceevne og dermed vores velstand, og så er det selvfølgelig det sociale. Vi er tre lande om at løfte det nye formandskab: Grønland, Færøerne og Danmark. Det er tre lande i ét rigsfællesskab.

Lad mig lige knytte et par ord til de tre søjler, som vi tænker at lægge ind i formandskabet. Det handler om det grønne og ikke mindst den vedvarende, rene energi. I vores øjne har vi behov for at videreudvikle det nordiske elmarked, sådan at vi får mere grøn elektricitet i den elektrificering af de nordiske samfund, jeg tænker at vi alle sammen står over for. Vi skal i fællesskab undgå det, man kan kalde grønt elspild. Vi påtænker at gøre Færøerne til sådan en form for minilaboritorium for fremtidens energiløsninger til det, man kan kalde isolerede områder. Og grøn omstilling af øer er også vigtig for at nå Parisaftalens mål. Eller sagt med andre ord: Vi skal jo finde nogle nergiløsninger, som både fungerer i byer og i landdistrikter, men også på vores øer. Og det vil Færøerne supplere med her, efter at jeg har talt.

Vi tænker også at tage fat på to andre områder, nemlig flytransport og den krydstogtturisme, som er i vækst, tror jeg, i de fleste nordiske lande. Vi har behov for at gøre begge dele grønnere, og vi har behov for et stærkere samarbejde.

Så er der konkurrenceevnen og også vores rolle i den internationale økonomi. Det kaldes jo i dag med et flot ord cirkulær økonomi. Hjemme i Nordjylland, hvor jeg kommer fra, er det vist bare udtryk for sund fornuft. Vi tænker, at et af projekterne skal foregå i Grønland, hvor vi vil se på, hvordan fremtidens kystbyer både kan fiske sig til et større overskud og dermed velstand, men også gøre det med mere bæredygtighed. Det vil Grønland uddybe lige om lidt.

Så er der det, som jeg håber ligger os alle sammen meget på sinde, nemlig den sociale bæredygtighed. I dag har vi talt meget om den grønne bæredygtighed, den sociale er jo i mine øjne mindst lige så vigtig. Vi har alle sammen stærke velfærdssamfund, hvor vi jo kollektivt har besluttet os for at finde fælles løsninger på de ufordringer, vi møder i livet hver især. Men selv i de nordiske samfund, som er nogle af de bedst fungerende samfund, er der jo for mange borgere, der har det svært.

Noget af det, der optager os, og som vi vil lade afspejle i formandsprogrammet, er ikke mindst vores børn og unge. Jeg vil ikke påstå, at jeg har et lige så godt kendskab til situationen i jeres lande, som jeg har i mit eget samfund, men jeg kan bare se, når jeg kigger på det med danske briller, at der aldrig har været så mange børn og unge, der har det svært, som i dag. Mistrivsel er kommet på alles læber, antallet af diagnoser stiger. Nogle vil mene, at de næsten eksploderer mellem hænderne på os. Og vi lever jo i en tid, hvor vi har travlt med at give børn og unge en diagnose. I en nordisk sammenhæng har vi jo også muligheden for at give vores samfund en diagnose og tage en lidt dybere diskussion med hinanden om, hvad det er i vores tid, der gør, at mange børn og unge ikke trives, som de skal.

Noget af det, vi gerne vil i den her sammenhæng - i forlængelse af den diskusssion, vi allerede har haft - er jo at styrke vores børn og unges demokratiske kompetencer og deres lyst til at engagere sig i vores nordiske demokratier, kulturlivet og de politiske diskussioner. Det kunne f.eks. være ved nordiske folkemøder for unge. I det hele taget har vi jo i Norden meget, meget stærke traditioner for medborgerskab. Det kaldes i dag empowerment. Jeg tror, vi opfandt det nordiske ord for det lang tid før. Det vil vi gerne bygge oven på i vores formandskab. I virkeligheden kan man måske sige det på den måde, at alle store bygningsværker kan forfalde, hvis vi ikke passer godt på dem. Det nordiske bygningsværk er et af de bedste, der nogen sinde er konstrueret, og derfor vil det selvfølgelig over vores formandskab stå som præambel før end noget andet, at vi vil værne om, passe på og udvikle de helt unikke nordiske samfundsmodeller, der rummer så meget fred, så meget tryghed, så stærke velfærdssamfund og så velfungerende demokratiske spilleregler, som vores gør. Det er selvfølgelig en kerneopgave. Det kan vi politikere ikke gøre sammen, det skal vi gøre sammen med ikke alene arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, men også vores stærke civilsamfunds institutioner.

Så med andre ord glæder både Færøerne, Grønland og Danmark sig til at tage over efter et meget velfungerende formandskab, og med de ord vil jeg gerne give ordet videre både til Grønland og Færøerne. Tak.