186. Louise Schack Elholm (Svar på spørsmål)

Informasjon

Speech type
Svar på spørsmål
Speech number
186
Speech statuses
Waiting for transcription
Date

Tak for et meget spændende spørgsmål. I Danmark forsøger vi jo på at skabe et godt liv for alle, også med fokus på børnene, men jeg skal også sige, at vi jo i Danmark har en meget høj arbejdsfrekvens for kvinder, så vi sender typisk vores børn i daginstitution, når de er 1 år gamle, og vi arbejder som regel også rigtig meget. Så vi har ikke som sådan en politik om, at man skal blive hjemme i længere tid for at have børn. Vi har heller ikke en politik om, at man får enormt meget støtte for at få børn. Men vi forsøger på at skabe gode daginstitutioner, skabe gode rammer for at være børnefamilie. Vi forsøger på at gøre det sådan, at det er til at købe en bolig. Vi har et godt realkreditsystem, så man kan få rammerne på plads om det at få en familie – og en tryghed i den forbindelse.

Så jeg tror i høj grad, at det for os handler om den tryghed, vi kan give til familierne. Det handler om de gode dagtilbud og de gode tilbud, der generelt er for børnefamilier. Men vi har ikke som sådan målrettede tilbud i forhold til fertilitet, andet end at vi giver fertilitetshjælp.