229. Maria Durhuus (Innlegg)

Tak. I et retfærdigt og solidarisk Norden skal børn og unge altid stå i centrum. Den socialdemokratiske gruppe er dybt bekymret for den stigning i børnefattigdom, vi er vidne til i flere nordiske lande. Inflation og rentestigninger rammer især dem med de laveste indkomster. At vokse op i en lavindkomstfamilie har livslange konsekvenser for børnene. De har ikke samme muligheder for at deltage i idræts-, skole- og fritidsaktiviteter som deres kammerater.

Som konsekvens deltager børn fra lavindkomstfamilier mindre i foreningslivet og er mindre fysisk aktive. Det fører bl.a. til øget ensomhed og øget forekomst af psykiske udfordringer. Ud over de menneskelige konsekvenser for individet har det samfundsøkonomiske konsekvenser, når børn og unge fra lavindkomstfamilier bliver mindre aktive, uddanner sig mindre og har en lavere erhvervsfrekvens.

Som vi ser det, vinder vi alle, når vi får hjulpet børn ud af fattigdom. Så jeg har to spørgsmål til ministeren: Hvordan vil man helt konkret vende den negative udvikling i børnefattigdom? Og hvordan kan vi i Norden i fællesskab støtte hinanden i at få vendt udviklingen, så vi flytter os fra analyser, hensigtserklæringer og projektbeskrivelser til konkrete handlinger?