231. Jette Gottlieb (Innlegg)

Tak. I Udvalget for Velfærd i Norden har vi været meget optaget af børn og unges velfærd. Det er vi også i de nationale parlamenter og i alle partigrupperne, for vi ser et voksende problem.

I redegørelsen her defineres børn og unge som den generation, der er mellem 0 og 25 år gamle, og så må de fleste af os, der sidder her, jo karakteriseres som den voksne generation. Jeg tror, at vi i den nuværende situation må tænke både meget overordnet og meget konkret. Vi er måske den første voksne generation, der kommer til at overlade verden i en ringere tilstand til næste generation. Det er en verden i krise; en klimakrise, der vokser; en verden, hvor krigshandlinger dominerer, også i medierne; en verden, hvor uligheden vokser både i de enkelte lande og mellem de rige og de fattige lande. Er det mærkeligt, at børn og unge mistrives i sådan en situation? Det synes jeg ikke.

Det er derfor uhyre vigtigt at fastholde, at arbejdet med dette har en høj prioritet. Vi skal bekæmpe fattigdommen, for vi ser rigtig mange problemer med fattige familiers muligheder for at socialisere med deres børn. Vi skal tage konkrete skridt i forhold til at bekæmpe klimakrisen, og der må vi voksne jo se os omkring og erkende, at der går børn og unge langt foran os, og det skal vi støtte. Så skal vi sætte ekstra ind med fredsskabende arbejde, og det er mindst lige så afgørende.

Det er den slags overordnede indsatser, der er forudsætningen for alle de øvrige konkrete indsatser for trivslen for børn og unge, og vi anser dem for helt nødvendige, for ellers kan vi kun komme til at lave ganske små indsatser, der kan løse ganske få hjørner af de problemer, der opstår. Vi er nødt til at tænke så overordnet, hvis vi skal sikre overgivelsen til næste generation. Det må vi tænke meget grundigt over.