Finsk og islandsk får en stærkere stilling i Nordisk Råd
Som begrundelse for beslutningen fremhæver Nordisk Råd demokrati og lighed og understreger især, at alle parlamentarikere skal have mulighed for at udtrykke sig på deres eget sprog i både tale og skrift. Også i den nuværende forretningsorden fra 2012 defineres alle sprogene som ligeværdige, men de finske og islandske medlemmer har oplevet situationen som uretfærdig. Dagens beslutning om at give alle sprogene officiel status betyder, at forretningsordenen skal revideres.
Maarit Feldt-Ranta fra Finland er tilfreds.
– Jeg er glad for, at vi er kommet videre i denne sag. Det er et vigtigt ligeværdighedsprincip, at alle nationalsprog er officielle sprog inden for rådet.
Træder i kraft fra 2020
Der arrangeres ved behov allerede nu tolkning til og fra finsk og islandsk på alle rådets møder. Alle centrale dokumenter oversættes til finsk og islandsk. Behovet for tolkning er steget betydeligt i løbet af de senere år, hvilket medfører stadig stigende udgifter. I rådets beslutning konstateres, at de budgetmæssige konsekvenser af en ny ordning skal tydeliggøres yderligere, og det betyder, at ændringen først kan træde i kraft fra begyndelsen af 2020. Som en del af forberedelserne vil rådet også undersøge, om man i fremtiden kan gøre brug af fjerntolkning og eventuelt reducere udgifterne på denne måde.
Arbejdssprogene i Nordisk Råds sekretariat vil også fremover være dansk, norsk og svensk, men rådet slår fast, at der altid skal være personale i sekretariatet, som har et indgående kendskab til islandsk og finsk.
Spørgsmålet om sprogenes stilling i Nordisk Råd blev aktuelt, efter de finske og islandske delegationer i efteråret 2016 fremlagde et forslag om, at også finsk og islandsk skulle være arbejdssprog. Sagen er tidligere blevet diskuteret i Præsidiet og blev også behandlet under sessionen i Helsingfors i 2017. Her blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en ny fremstilling af sagen med henblik på en beslutning ved sessionen i Oslo.
Nordisk Råds præsident, Michael Tetzschner, synes, at sprogkompromisset er positivt. Men han er også lidt bekymret for udgifterne.
– Vi skal sørge for, at udgifterne ikke stiger så meget, at vi er nødt til at gå over til engelsk, siger han.
