Christian Juhl (Indlæg)

Jeg skal først undskylde over for præsidenten, at jeg ikke var til stede, da jeg sidst fik ordet, men jeg havde simpelt hen ikke noget klogt at sige til det, og derfor var det bedst, at jeg blev væk. Vi i den Venstresocialistiske Grønne Gruppe har det princip, at vi ikke har talepligt, men taleret. Det er jo altid en god ting. Jeg skal nok huske næste gang at få taget mit navn af listen.

Det her forslag er et godt forslag. Det undrer mig, at det er blevet behandlet i flere runder, og at Ministerrådet ikke har gjort mere ved det, men der er jo mange punkter i Könbergrapporten. Men derfor er det jo fornuftigt, at vi nu tager fat i det om fælles indkøb af medicin og medicinsk udstyr. Vi ser sådan på det, at det er for at gøre udgifterne til medicin lavere – det er jo en enorm tyngde, der ligger på sundhedssystemet i de her år, fordi prisen på medicin stiger og der bliver flere og flere områder, hvor vi bruger helbredende medicin.

Men jeg ser det også som en mulighed for, at vi kan stille større krav til de store multinationale medicinalindustrier, for at de skal højne kvaliteten og sørge for, at medicinen også er til rådighed for mere fattige mennesker rundtom i verden. Det ansvar skal vi også tage – vi skal ikke kun sige, at vi selv skal spare lidt skattepenge. Det er en vigtig ting, men de andre ting skal vi også have for øje, når vi snakker med de store selskaber, for nogle af dem har jo været meget, meget langsomme til f.eks. at give dem i den tredje verden lov til at lave kopimedicin. Jeg synes, at vi skal bruge vores styrke på alle tre ting.