186. Anders Samuelsen (Svar på replik)

Informasjon

Speech type
Svar på replikk
Speech number
186
Speaker role
Danmarks udenrigsminister
Date

Altså, det er jo ikke sådan, at f.eks. Europa er tavse, hvis man oplever, at der er medlemslande, som er på kant med det, som man opfatter som grundlæggende værdier. Det er jo derfor, at Kommissionen i øjeblikket kigger nøje på Polen, det er derfor, Kommissionen kigger nøje på Ungarn.

Det er også sådan, at Spanien er med i det europæiske samarbejde, og i det tilfælde, at man mener, at nogle nu skrider ud over grænserne for, hvad der er den spanske forfatning, som ligger til grund for, at Spanien kan være med i det europæiske samarbejde, så er det også en sag, som Kommissionen skal kigge på. Men indtil jeg har anden information end den information, jeg har på nuværende tidspunkt, læner jeg mig op ad, at Spanien overholder de grundlæggende spilleregler i det europæiske samarbejde, at de står inde for det samarbejde og de værdier, som vi arbejder inden for. Skulle en ny situation opstå, tager vi selvfølgelig stilling til den. 

Men det, jeg kan opfordre til på nuværende tidspunkt som dansk udenrigsminister - og det tror jeg vi selvfølgelig står sammen om - er dialog om at løse den konflikt, som der åbenlyst er.