Højere videregående uddannelser i Danmark

Højere videregående uddannelser i Danmark
Her finder du information om universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademiuddannelser i Danmark og om hvordan du søger om at blive optaget hvis du vil studere i Danmark.

I Danmark udbydes en lang række højere videregående uddannelser. De fleste højere videregående uddannelser er enten universitetsuddannelser, professionsbacheloruddannelser eller erhvervsakademiuddannelser. Som hovedregel skal du have gennemført en gymnasial uddannelse for at kunne blive optaget. 

De nordiske lande har indgået en aftale om adgang til videregående uddannelser i Norden. Aftalen giver alle der bor i et nordisk land, adgang til at søge om optagelse på videregående uddannelser i hele Norden på samme vilkår. Hvis du vil studere i Danmark og bor i et andet nordisk land, kan du altså søge om at blive optaget på en videregående uddannelse i Danmark på samme vilkår som dem der bor i Danmark. 

Du kan læse mere om uddannelser i Danmark på Uddannelsesguiden.

    Universitetsuddannelser

    Universiteterne udbyder 3-årige bacheloruddannelser og 2-årige kandidatuddannelser. Kandidatuddannelserne er overbygninger på bacheloruddannelserne. En samlet uddannelse kan derfor vare 5 år.

    Oven på en kandidatuddannelse kan man søge en forskerstilling og tage en ph.d.-grad.

    En universitetsuddannelse er videnskabeligt funderet, hvor videnskabelige teorier og metoder danner grundlag for tilgangen til fagområdet. De giver på én gang stor faglig bredde og en dyb specialiseret indsigt.

    Erhvervsakademier og professionshøjskoler

    På erhvervsakademier og professionshøjskoler kan du tage følgende typer af uddannelser:

    • Erhvervsakademiuddannelser, der varer fra 1½ til 2½ år
    • Professionsbacheloruddannelser, der generelt varer fra 3 til 4 år
    • Professionsbacheloruddannelser som overbygningsuddannelser, der varer 1½ år

    Efter en erhvervsakademiuddannelse kan man i flere tilfælde bygge ovenpå med en professionsbacheloruddannelse.

    Erhvervsakademiuddannelser

    En erhvervsakademiuddannelse varer som regel 2 år og blev tidligere kaldt en kort videregående uddannelse. Den indeholder teoretisk undervisning på uddannelsesstedet og en virksomhedspraktik af mindst 3 måneders varighed enten i Danmark eller i udlandet.

    Eksempler på en erhvervsakademiuddannelse er:

    • tandplejer
    • byggetekniker
    • sprogofficer
    • multimediedesigner
    • handelsøkonom.

    En erhvervsakademiuddannelse giver titlen AK efter uddannelsesnavnet. På engelsk er titlen "AP Graduate in".

    Professionsbacheloruddannelser

    En professionsbacheloruddannelse varer som regel 3½ år og blev tidligere kaldt en mellemlang videregående uddannelse. Den består af teoretisk og praktisk undervisning, hvor praktikken eller den kliniske undervisning (ved sundhedsuddannelserne) har en varighed af mindst 6 måneder. Enkelte uddannelser har dog længere praktiktid.

    Uddannelserne kan tilrettelægges, så mindst det sidste 1½ år kan benyttes som overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser, hvoraf mindst 3 måneder skal være praktik.

    Uddannelsesstederne kan også tilrettelægge selvstændige overbygningsuddannelser til erhvervsakademiuddannelserne. Sammen med de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser skal de have en samlet varighed fra 3 til almindeligvis 4 år.

    Eksempler på professionsbacheloruddannelser er:

    • pædagog
    • folkeskolelærer
    • skuespiller
    • journalist
    • skibsofficer
    • sygeplejerske
    • diplomingeniør

    En professionsbacheloruddannelse giver titlen Professionsbachelor. På engelsk er titlen "Bachelor of".

    Andre uddannelser

    Der findes andre uddannelsesmuligheder som ikke er universitets-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser. For eksempel inden for politi og forsvar, dertil kommer en række kunstneriske uddannelser.

    Optagelse på højere videregående uddannelser

    Alle der bor i et nordisk land, har ret til at søge om optagelse på videregående uddannelser i Danmark samme vilkår. Alle ansøgere med en udenlandsk eksamen skal dog ansøge senest den 15. marts kl. 12. 

    Studiepladserne er opdelt i to kvoter: "kvote 1" og "kvote 2". Som nordisk statsborger bliver du vurderet i både kvote 1 og kvote 2.

    Du kan søge via optagelse.dk.

    Kvote 1: Søg på baggrund af gymnasial uddannelse

    I kvote 1 optages du på dit karaktergennemsnit fra din adgangsgivende eksamen. Det er det første gennemsnit, der gælder, og derfor tæller karaktererne fra eventuelle senere supplerende fag ikke i gennemsnittet i kvote 1.

    Selv om du efter din gymnasiale eksamen har forbedret dit gennemsnit gennem supplerende kurser, kan du altså kun bruge gennemsnittet i din oprindelige eksamen, når du søger optagelse på en videregående uddannelse i Danmark.

    Supplerende kurser kan eventuelt anvendes til at opfylde krav til dit niveau i bestemte fag.

    Kvote 2: Søg på baggrund af tidligere uddannelse og andre erfaringer

    I kvote 2 optages du på grundlag af en samlet bedømmelse, der kan omfatte erhvervserfaring, supplerende uddannelse, ophold på folkehøjskole og lignende afhængigt af den enkelte institution og den enkelte uddannelse.

    Merit

    Hvis du tidligere har gennemført kurser på en uddannelse, kan du søge om at få ét eller flere fag godskrevet som led i en ny uddannelse.

    Du skal altid spørge på uddannelsesstedet.

    Mere information

     

    Spørg Info Norden

    Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

    OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

    Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.