Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Pinngoritaleriffk, Grønlands Naturinstitut, Grønland

Grønlands Naturinstitut blev dannet i 1995. Formålet var at skabe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse og for sikring af den biologiske mangfoldighed.

Gennem de sidste 10 år har Instituttet udført en omfattende indsats for at dokumentere status for de arter som udnyttes.

Den nye videnskab har ofte stået i skarp kontrast til traditionelle holdninger i samfundet. Sammen med vanskelige geografiske og fysiske forhold i de udstrakte arktiske farvande omkring Grønland har det derfor været en stor udfordring for et ungt Institut at opfylde målene.

Havmiljøet og det marine økosystem er selve livsnerven for det grønlandske samfund, men Grønland står i dag ved en skillevej, når det gælder udnyttelsen af havets ressourcer.

Fiskeri er det bærende økonomiske element, men som en afgørende del af kulturen fanges der til stadig mange havfugle og havpattedyr.

Den høje kvalitet og integritet af det forskningsmæssige arbejde, som er udført af Naturinstituttet, og som nu danner grundlag for vigtige beslutninger i Grønland, vil ikke alene medvirke til at sikre havmiljøet, men også bevarelsen af en stolt grønlandsk kultur knyttet til havet.

Instituttets pionerindsats i arbejdet med havfugle og havpattedyr er den væsentligste begrundelse for kandidaturet for Natur- og Miljøprisen.