Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Tarira

Tarira er et kammerkor med 20 sangere, hvoraf de fleste har stor erfaring i korsang og musik overhovedet. Koret blev stiftet i våren 2002 og har siden start sunget under ledelse af Sunleif Rasmussen. Foruden at være korleder, er Sunleif Rasmussen komponist og har bl.a. skrevet den første færøske symfoni “Oceanic Days”, som han vandt Nordisk Råds Musikpris for i 2002.

Trods sin unge alder har TARIRA allerede slået sit navn fast ved mange vellykkede opførelser på færøske og udenlandske scener.

Koret var på en nordisk turné i marts 2005 og havde koncerter i bl.a. Glyptoteket i København, Jomala Kyrka i Mariehamn i Åland (hvor værket “Herrens Bön” af den ålandske komponist Kjell Frisk blev uropført), i Göteborg og Stockholm.

I februar 2006 havde koret en koncert med renæssancemusik i Krists Kirke i Reykjavík. Korets opgaver spænder meget vidt, fra højtidelige repræsentative optrædener for Dronningen til mere utraditionelle opgaver som f.eks samarbejdet med komponisten Kristian Blak i forbindelse med indspillingen af hans radioopera “Eyðstein og Arnhild”.

TARIRA’s repertoire er varieret, men koret arbejder hovedsagelig med renæssancemusik og moderne ny musik. Koret har i den forbindelse bestilt værker fra en række færøske komponister. I august i år skal til København for at lave optagelser af nordiske og færøske værker, som skal udgives på korets første CD.