Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Politiske festivaler i alle 5 nordiske lande

09.06.15 | Nyhet
Den nordiske vinkel står stærkt på årets politiske sommermøder, som afholdes i både Danmark, Sverige, Finland og Norge - og for første gang i Island.

Fundur fólksins

Det er Nordens Hus i Reykjavik, der i samarbejde med en lang række organisationer, har taget initiativ til og lægger hus og græsplane til den første politiske festival i Island Fundur fólksins fra den 11.-13. juni. Den islandske festival er inspireret af alle de øvrige politiske festivaler, der finder sted rundt om i Norden hver sommer, og formålet med festivalen er at fejre demokratiet og diskutere samfundsrelevante emner.

Program

Folkemødet

Folkemødet i Allinge på Bornholm fra den 11.-14. juni, der fejrer 5 års jubilæum i år, bliver i høj grad præget af den danske valgkamp. Nordens Telt på Cirkuspladsen danner rammen om debatter, film, musik og mingel. Der er i år fokus på ytringsfrihed under overskriften "Det åbne Norden?"

Program

Almedalsveckan

Ytringsfrihed og forsvar er også temaerne på Nordens Dag den 29. juni under Almedalsveckan i Visby på Gotland, der jo er forbilledet for alle de politiske festivaler i Norden.

Program

Suomi Areena

På den finske festival Suomi Areena i Björneborg 11.-17. juli er der nordisk fokus på velfærd og kulturfinansiering og den islandske kunstner Björks innovative projekt Biophilia.

Program

Arendalsuka

I Arendal i Norge samarbejder Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd med den officielle arrangør om et nordisk topmøde om skole- og uddannelseskvalitet den 17. august, hvor de norske og svenske uddannelsesministre møder forskere, politikere og fagfolk til debat om kvaliteten i den nordiske skole.

Program