Kommuniké efter de nordiske energiministres møde den 27. juni 1995

(*Da det islandske elsystem er isoleret, ser arbejdspapiret bort fra den islandske elsektor)

På baggrund af arbejdspapiret noterer ministrene følgende:

• Det nordiske elsamarbejde, som det hidtil har fungeret dels bilateralt mellem elselskaber dels via Nordel har resulteret i store økonomiske, samt energi- og miljømæssige fordele. Fordelene har blandt andet været et resultat af, at investeringsbehovet har kunnet mindskes, og at samspillet mellem forskellige produktionsteknologier og udnyttelsen af naturlige ressourcer har kunnet optimeres.
• Der er væsentlige forskelle mellem de nordiske lande blandt andet når det gælder landenes energilove, tilgangen til markedet og netadgangen, rammerne for udlandshandlen, ejerforholdene i kraftmarkedet, organiseringen af systemansvaret samt organiseringen af udlandsforbindelserne.
• Norge, Sverige og Finland har gennemført eller har besluttet at gennemføre en omregulering, som blandt andet betyder, at der ved lovgivningsmæssig regulering skabes direkte adgang for producenter og forbrugere i det enkelte land til at benytte hele ledningsnettet, og at der sker en regulering af ansvars- og rollefordelingen, som væsentligt ændrer de hidtige relationer mellem aktørerne. I Finland udredes mulighederne for at give et stamnetsselskab systemansvaret, samt at overflytte udlandsforbindelserne eller betydelige dele heraf til det fælles stamnetsselskab.
• Der er ikke i Danmark en regulering af netadgangen, og der planlægges ikke gennemført en tilsvarende regulering. Adgang til ledningsnet i Danmark må derfor forhandles med de berørte ejere af nettene.
• Statnett Marked organiserer allerede i dag den fysiske markedsplads i Norge, hvor også udenlandske aktører har mulighed for at handle kraft via Statnett Utland på døgn- og ugemarkedet op til 6 måneder.
• Statnett og Svenska kraftnät vurderer i en udredning, at der kan etableres en fælles norsk-svensk handelsplads for el allerede fra 1. januar 1996, derom visse forudsætninger er opfyldte. Nordel vurderer i en udredning, at det nordiske stamnet kan danne grundlag for en nordisk markedsplads, som varetager aktørernes behov for spotkraft. De største kraftselskaber og de to netselskaber har netsat en fælles arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med spørgsmål knyttet til udvikling af nordisk handelsplads.
• Myndighederne i de enkelte lande Varetagelsen af visse overordnede nationale energi- og miljøhensyn i forhold til udlandshandlen sker på forskellig måde i de enkelte lande. I Norge har man en koncessionslovgivning for udlandshandel. Sverige udreder spørgsmålet om en koncessionslovgivning. Herigennem ønskes blandt andet varetaget overordnede hensyn til energiforsyningssikkerheden. I Danmark er der ikke en regulering i forhold til udlandshandlen, men de danske elselskaber er pålagt en række energi- og miljøpolitiske forpligtelser og de danske elselskabers udlandshandel må ske under hensyn til varetagelsen disse forpligtelser. I Finland kræves der ikke tilladelse eller koncession fra myndigheder til udlandshandel med elektricitet.

På denne baggrund understreger ministrene, at det er af væsentlig betydning, at det nordiske elsamarbejde videreføres. Herved kan opnås gensidig økonomiske, energimæssige og miljømæssige fordele. Videreførslen af elsamarbejdet bør tage udgangspunkt i følgende:

• Myndighederne har et overordnet ansvar for at markedet fungerer. Dette berører blandt andet monopolkontrol, konkurrencetilsyn, afgifter, skatter med videre.
• Ved handelen mellem de nordiske lande må hensynet til ligeværdighed og gensighed varetages.
• Videreførslen af elsamarbejdet må tage hensyn til, at organiseringen af elsektoren er forskellig, og at landene skal kunne sikre opfyldelsen af fastlagte overordnede energi- og miljøpolitiske hensyn.
• Elsamarbejdet må være i overensstemmelse med de grundliggende regler i EF-traktaten og EØS-aftalen. Samarbejdet må herunder basere sig på principper vedr. ikke diskrimination og harmonerer med de generelle konkurrencebestemmelser. Et effektivt nordisk elsamarbejde vil endvidere kunne være et positivt indspil i de igangværende EU og EØS drøftelser vedrørende ekraftdirektivet.
• Elsamarbejdet må videreføres og udvikles på en sådan måde, at fordelene ved den kortsigtede eludveksling kan udnyttes inden for de kapacitetsmæssige begrænsninger, som der i elsystemet.
• Omreguleringen i de tre nordiske lande betyder, at der er behov for etablering af en organiseret markedsplads, hvor der kan ske en prisfastsættelse af den kortsigtede eludveksling. Norge og Sverige arbejder på at etablere et norsk-svensk samarbejde om en handelsplads med udgangspunkt i samarbejdet mellem Statnett og Svenska kraftnät. Arbejdet sigter på at sikre lige konkurrencevilkår mellem de norske og svenske aktører, og at handelspladsen fungerer på en tilfredsstillende måde. Dette
  berører blandt andet udformningen af tarifsystemet internt i og mellem de to lande.
• Der må være en reel og fungerende markedsadgang i de to lande for både producenter og forbrugere og ingen enkelt aktør eller samarbejde mellem aktører må få en dominerende stilling, således at det kan påvirke priserne på en uheldig måde. De to landes myndigheder og ansvarlige selskaber må arbejde videre med disse spørgsmål for at få et tilfredsstillende grundlag for at videreudvikle samarbejdet om en fælles handelsplads. Finske og danske selskaber vil på lige betingelser kunne handle på en sådan handelsplads og deltage i den kortsigtede eludveksling, som sker over markedspladsen, eller inden for rammerne af eventuelle langsigtede aftaler selskaberne har indgået.
• Ændringer i ansvaret for stamnet og udlandsforbindelser giver det finske stamnetsselskab forudsætninger for at kunne indgå i et samarbejde med en norsk-svensk handelsplads.
• Den systemtekniske samordning vedr. frekvenssamarbejde og rådighed over reservekapacitet skal sikres fortsat. Med den ændrede rolle- og ansvarsfordeling kan der være behov for nye aftaler herom.
• For Danmark søges behovet for en effektiv kortsigtet eludveksling, som udnytter overføringskapaciteten mellem Danmark og Norge tilgodeset med den nye aftale mellem ELSAM og Statkraft. En ny aftale, som sikrer en effektiv eludveksling knyttet til overføringskapaciteten mellem Danmark og Sverige vil ligeledes være nødvendig.
• Det er væsentligt, at organiseringen af markedssamarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til de system- og produktionstekniske forhold, som karakteriserer de fire lande.
• Elmarkedet og organiseringen af en handelsplads må udvikles for at potentialet i de igangværende omreguleringer af det nordiske elmarked skal kunne udnyttes fuldt ud. Krav til deltagelse på handelspladsen må fortløbende vurderes på baggrund af de erfaringer som gøres for at sikre en effektiv fungerende handelsplads. Det er vigtigt at udformningen af handelspladsens produkter og tilbud sker i samråd med brugerne af handelspladsen. I denne sammenhæng er indspillet fra den fælles arbejdsgruppe mellem elselskaberne positiv og vigtig. Udviklingen vil nøje blive fulgt af energiministrene og drøftes på de kommende møder i Nordisk Ministerråd.
• Den nordiske elhandel påvirkes af energi- og miljøpolitiske initiativer i de enkelte lande, herunder blandt andet brug af de forskellige virkemidler, som f.eks. administrative reguleringer samt brug af økonomiske incitamenter herunder afgifter. Den omfattende nordiske handel indebærer også at kraftbalancen og forsyningssikkerheden i de enkelte lande er gensidig afhængig af hinanden. Imidlertid ønsker landene hver for sig at opretholde grundlæggende målsætninger for forsyningssikkerheden, og hver enkelte land må fortsat kunne varetage hensynet til forsyningssikkerheden. Overordnede problemsstillinger knytett til landenes selvforsyning, investeringspolitk, miljø- og afgiftspolitik og konkurrecepolitik vil være centrale for den langsigtede udvikling af krafthandlen. Der er behov for løbende at drøfte disse problemstillinger, mulighederne for en øget samordning af virkemidler og spørgsmål vedrørende varetagelsen af langsigtede energipolitiske hensyn. Embedsmandskomitéen får til opgave at udarbejde et oplæg til en sådan drøftelse specielt vedrørende energibeskatning på elområdet og herunder belyse problemstillingen i forhold til den igangværende internationale diskussion.