Sammen mod en global aftale for natur og mennesker

Involvering af unge mennesker i at opstille mål om biodiversitet, økosystemer og bæredygtig brug

Informasjon

Publish date
Abstract
Over hele verden kræver unge mennesker handling for at beskytte vores planet. I 2020 vedtages en ny global aftale om natur og mennesker, som sætter mål for beskyttelse og bevaring af planetens biodiversitet og økosystemer. Det er af afgørende vigtighed, at unge menneskers stemmer høres, når disse nye mål opstilles, idet det ikke blot påvirker den nuværende generation, men også fremtidige generationer og deres levebrød.I den nordiske region ønsker vi at sikre, at unge menneskers stemme høres, og vi har derfor udviklet denne værktøjskasse, som er beregnet til at inddrage unge mennesker i at opstille nye mål til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet og økosystemer, for dermed at sikre en ny global aftale for natur og mennesker! Denne værktøjskasse stilles til rådighed for unge mennesker og dem, der ønsker at engagere unge mennesker i udviklingen af en ny, global aftale for natur og mennesker. Alle, der ønsker at arrangere, muliggøre og engagere sig i samråd med unge, inviteres til at anvende værktøjskassen. Resultaterne kan kommunikeres til beslutningstagere, offentligheden og andre relevante institutioner, og bliver en del af en større bevægelse af unge rundt om i verden.Målet er at støtte unge mennesker, ungdomsorganisationer og andre interesserede grupper i at muliggøre diskussioner om væsentlige spørgsmål, der vedrører en ny aftale om natur og mennesker, og at sikre troværdigheden fra resultaterne fra ungdomsworkshopper.Værktøjet er udviklet i tæt samarbejde med Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, i tæt samarbejde med unge mennesker fra de nordiske lande.Ud over Værktøjskassen stilles en Manual til rådighed for dem, der har behov for støtte til at arrangere workshopper og samråd. Manualen er beregnet på at give oplysninger til arrangører af ungdomsworkshopper og deltagelse og at vejlede dem i forberedelsen af workshopperne. Det er en fleksibel og frivillig manual, der kan anvendes i overensstemmelse med kontekstspecifikke overvejelser.
Publication number
2019:051