Steingrímur J. Sigfússon (Replik)

Upplýsingar

Speech type
Andsvar
Speech number
13
Date

Tak til den danske statsminister. Jeg vil gerne i sammenhæng med, at vi jo diskuterer nordisk samarbejde i en udviklingsfase, spørge, om ikke det indebærer en aktiv spiller på den internationale politiske arena, som ønsker at bidrage positivt til fred og stabilitet i omverdenen. Nu er det jo sådan, at krisen mellem Palæstina og Israel er den mest alvorlige og langvarige blokering for fred og stabilitet i Mellemøsten. Flere og flere lande har valgt den vej at anerkende Palæstina for at presse på for tostatsløsningen og en fredelig proces.

Så mit spørgsmål til den danske statsminister er: Kan vi ikke vente, at den nuværende danske regering i sin periode anerkender Palæstina som en suveræn og selvstændig stat inden for grænserne fra før 1967 – og som sagt følger Islands og nu Sveriges eksempel? Og så håber vi, at Norge og Finland også kommer med.